Der blev gøet, grinet og spillet Mozart til sjælden audition for hunde

Der blev gøet, grinet og spillet Mozart til sjælden audition for hunde

artikel
R
Rachel Einarsson

Audition for hunde

Som Klassisk bureau har beskrevet i en tidligere artikel, åbnede Danmarks Underholdningsorkester dørene til sjælden audition for hunde i København den 13. april.
Formålet var at finde hunde til opførelsen af Leopold Mozarts "Jagdsinfonie", som orkestret opfører den 3. september 2023. Det sker som afslutningen på orkestrets Haydn Festival.
Klassisk bureau var med til den særlige audition, der fandt sted i Musikhuset København og som også fik omtale i bl.a. DR, på TV2 og i Ude & Hjemme.
Her bringer Klassisk bureau en reportage i digtform samt et kort interview med to af hundeejerne.
Sådan så scenen ud bag salens gamle hvide døre, da Danmarks Underholdningsorkester indbød til hundeaudition. Torben Petersen og hans hund Sofus (billedet herover) klarede opmærksomheden fint og kan nu se frem til koncerten den 3. september. Foto: Klassisk bureau
Reportagedigt fra hundenes "15 minutes of fame"
Der var sol over København, forventning i luften og bjæf i hver en krog, da en samling hunde skulle gø og agere i musikkens sprog.
Musikhuset København var mødestedet for de firbenede dyr, og her ventede en jury at se på det skønne postyr.
I den smukke hvide sal var også fire dygtige musikere klar, og dirigenten tog imod og var venlig og rar.
Én ad gangen kom ejerne ind i salen med deres hunde, og alle ventede med spænding at se, hvad de hver især kunne.
Først måtte en præsentation af hver en hund på plads, før de dygtige musikere skulle give musikken gas:
kan hunden mon sitte, gø og måske give pote på ejerens bud,
eller vælger den blot at hygge sig og se ligeglad ud?
Læs resten af artiklen her.
For at læse flere artikler, interviews og anmeldelser af Rachel Einarsson, gå til klassiskbureau.com

Danmarks største nyhedsbrev om klassisk musik

Få overblik over kommende koncerter, festivaler og udvalgte anbefalinger fra hele landet.

Live Klassisk
Kontakt

+45 2241 4168
info@liveklassisk.dk

Live Klassisk ApS
CVR 41507780

Copyright © 2026 Live Klassisk • Fortroligheds- og cookie-politik