"Man er nødt til selv at have oplevet de følelser, som man skal udtrykke på scenen"
interview
R
Rachel Einarsson
Hans fysik og hans stemme er skabt til det, han elsker at lave.
Han er født på Malta, men det var i København, han blev opdaget af pladeselskabet Decca Classics.
Han siger, at man skal være forberedt på en masse gange nej, før der kommer et ja.
Nu turnerer han verden rundt og fylder de fineste operasale med sin virtuose stemme, der har fået de fineste kaldenavne.
Klassisk bureau har fået mulighed for at bringe et interview med verdenstenoren Joseph Calleja, der i oktober står på scenen i The Dallas Opera, USA, hvor rollen som Cavaradossi i ”Tosca” venter på hans indtræden.
-----------
“Go on, go on, go on”, siger Joseph Calleja i røret i frisk tempo presto, da jeg på jysk, stilfærdig vis gør opmærksom på, at jeg er ved at overskride den aftalte tid for interviewet.
Hans kommando fremstår i en venlig, energisk og samtidig effektiv utålmodighed, og Joseph Calleja virker oprigtigt interesseret i vores ordveksling, tillader jeg mig at mene.
Ligesom i begyndelsen af samtalen, da telefonforbindelsen drillede og han insisterede på at gennemføre interviewet. Og det selvom han nok havde travlt med at slappe af og spare på sin stemme på sit hotelværelse i Paris, hvor han opholdt sig, da kontoret i den periode var henlagt til Opéra Bastille med ”Carmen” på plakaten. Et værk, der også er helt typisk Joseph Calleja-stof med helte- og charmerollen som Don José.
Joseph Calleja er en af de højst profilerede og mest efterspurgte tenorer i tiden. I verden. Han og hans stemme kaldes alverdens floromvundne navne. En stemme, der drypper af honning, en gylden stemme, en vital, solrig stil, vor tids mest lyriske tenor, er der bl.a. skrevet. Rent stilistisk betegnes han som klassisk italiensk operasanger. Det bekræfter han.
”Det er rigtigt. Jeg tror, min stemme er netop sådan. Jeg har talt italiensk siden tre-årsalderen”, siger han og forklarer, at det hænger sammen med hans opvækst på Malta, hvor Italien er både geografisk og kulturel tæt nabo.
”Jeg har også sunget musik, der er ældre end den kendte italienske æra, men min stemme er mest til det romantiske. F.eks. i stil med Donizetti, som er typisk romantisk. Publikum kan bedre relatere til den tids musik, og italiensk opera er også tit med i film. Den appellerer til folk generelt, og den inspirerer”, lyder hans vurdering.
Og så er der også sammenligningerne med store navne som Pavarotti, Jussi Björling, Beniamino Gigli og Enrico Caruso. Men hvordan er det at blive sammenlignet med nogen, spørger jeg ham. Burde det ikke være nok bare at sige ”Joseph Calleja”, når man har nået hans niveau? Men det tager han stille og roligt.
”Det er en kompliment for mig at blive sammenlignet med de personer. Det gør mig glad”, siger Joseph Calleja. ”Sammenligningerne er gode. Men man skal også tage dem med et gran salt”. Det med et gran salt gentager han nogle gange.
”Disse personer er legender, og jeg prøver bare at fokusere på det, jeg selv gør. Jeg ved, hvad jeg gør og hvad jeg er værd. Det er ikke sundt for en sanger at sammenligne sig for meget med andre. På den anden side kan du lære af andre sangeres erfaringer. Og jeg forstår godt, at journalisterne har brug for et referencepunkt og derfor kommer med sammenligningerne”, lyder det diplomatisk. Fra en sanger, der i virkeligheden nok selv er i gang med at blive en legende.
Læs interviewet i sin fulde længde på følgende link: https://klassiskbureau.com/joseph-calleja-delfinen-og-chimpansen
Rachel Einarsson, Klassisk bureau
Danmarks største nyhedsbrev om klassisk musik
Få overblik over kommende koncerter, festivaler og udvalgte anbefalinger fra hele landet.