Han brød med middelmådigheden
artikel
• Rachel Einarsson
Som studerende var han mere ambitiøs, end studiemiljøet var gearet til.
Som blot 26-årig blev han hyret af Die Volksoper Wien.
Siden forlod han de etablerede rammer som fastansat, og i nu 30 år har han ernæret sig som freelance sanger rundt om i verden.
I 36 år har Bo Boje Skovhus boet udenfor Danmark. Og han vender ikke tilbage til sit fødeland, siger han med overbevisning i stemmen.
Søndag den 11. februar 2024 bliver imidlertid en undtagelse, når Bo Boje Skovhus kan opleves i København i en koncert med Danmarks Underholdningsorkester.
Bo Boje Skovhus virker som en personlighed, der måske hele sit liv har været overbevist; sikker i sine valg i livet og vejledt af et indre kompas til bestemte mål.
Da først han fik sporet sig i den musikalske retning, gik det hurtigt fremad til de vigtigste scener indenfor klassisk musik rundt om i verden. ”Jeg ville egentlig have været læge, men jeg dumpede den lille latinprøve”, fortæller han afklaret om et kort afsnit af sit liv. Men den mistede prøve tog han som endnu et tegn på, at han skulle gå musikkens vej. ”Nu er vores datter blevet læge, så på den måde er drømmen alligevel gået lidt i opfyldelse”, konstaterer han med en vis ro. Datteren har han sammen med sin hustru, der er kulturmanager i Østrig, leder af forskellige festivaler og også arbejder for et galleri i Salzburg. Der er således flere forhold, der holder Bo Boje Skovhus i Wien, hvor familien nu er bosat.
Men det hele begyndte i Ikast, hvor Bo Boje Skovhus er opvokset og gik i gymnasiet. Her blev han opdaget af et opmærksomt lærerpar, og det blev afgørende.
Vi taler i øvrigt i telefon sammen ved interviewet. Bo Boje Skovhus er på tidspunktet for samtalen i Madrid, hvor han i slutningen af januar til den 7. februar synger den krævende og noget dystre rolle som Kong Lear i Aribert Reimanns opera ”Lear” – en opera, hvis libretto lægger sig efter W. Shakespeares tekst i ”King Lear” fra 1605. Operaen fik premiere i 1978 i München, mens den aktuelle opsætning sker på Teatro Real i midten af den spanske hovedstad. En såkaldt moderne opera, som Bo Boje Skovhus tidligere har sunget i Paris, og som med sit ofte kaotiske melodiunivers og sin nærmest aggressive undergangsproces river op i øregangen. Men Bo Boje Skovhus trives med hele spektret af den klassiske sang – de nye, eksperimenterende værker såvel som de storladne, gammelklassiske. Faktisk især med de nye.
Det skal vi høre mere om lidt senere.
For der var det med lærerparret fra Ikast.
”Jeg har oplevet gode musiklærere, både i folkeskolen og i gymnasiet, nogle, der kunne lære os elever musik. Det findes ikke på dén måde i dag”, erindrer og vurderer han. ”Jeg var heldig. Jeg kom på gymnasiet, hvor lærerparret Hanna og Åge Christiansen hjalp mig. De sendte mig videre til en lærer i Aarhus”, fortæller han med taknemmelighed i stemmen.
Derfra gik turen videre til Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus, hvor Bo Boje Skovhus stødte ind i udfordringer med en del af den danske mentalitet.
”Problemet dengang var, at da man kom på konservatoriet, kom man ind med stor entusiasme. Jeg ville leve af at synge. Men man fik én i hovedet: Vi skal blive pædagoger, og vi kommer til at synge i kor, lød det rundtomkring”, husker han. ”Middelmådigheden skal sejre, det er dansk. Det, at der ikke er nogen, der skal være bedre end andre, men at vi går efter det store midten", siger han om oplevelsen af ånden i det danske musikliv dengang.
Trods det fandt han alligevel sin egen vej videre.
”Jeg har været heldig med, at jeg er blevet plukket ud”, konstaterer han. ”Jeg havde et kursus med Lone Koppel, og hun sagde: ”Du skal til København og synge på operaskolen (Det Kgl. Teaters Operaskole, red.)”. Det kom han så, og her fik han sangundervisning hos Lone Koppel og hendes mand, Björn Asker.
”Man kan godt, hvis man vil”, siger Bo Boje Skovhus og henviser til ambitionsniveauet i Danmark, som han ikke kunne finde sig selv i. ”Det er helt anderledes i Østrig, og jeg er meget glad for at være kommet ud af Danmark”, konstaterer han, igen med en klar tone i stemmen. Jeg bad ham om at uddybe dette, og han nåede frem til denne forklaring:
”Jeg tror ikke, jeg kunne tænke mig at flytte tilbage til Danmark. For det første naturligvis, fordi jeg er gift med en “wieneren“, som aldrig kunne bo et andet sted end i Wien. Men også fordi, jeg igennem 35 år har vænnet mig til, at det, jeg laver som profession i Wien, absolut står som nummer et. At være en kendt operasanger i Wien er måske som i Danmark at være en stor fodboldspiller. Og det siger jo egentligt mere, end jeg behøver at forklare…..!”, skriver han til mig efter interviewet i telefonen.
Læse resten af interviewet på Klassisk bureau: https://klassiskbureau.com/danmarks-st-rke-stemme-i-wien