Symfonisk

Del

Adresse

1 Musikkens Plads,
9000 Aalborg

Beskrivelse

Dirigenten Christian Øland slår de allerførste toner an efter en lang periode med stilhed i koncertsalen, og nu glæder vi os til igen at byde publikum indenfor. Vi har sammensat et program med lyse og livsbekræftende toner, der både er for dig, der glæder dig til et genhør med Aalborg Symfoniorkester og for dig, der måske skal til en klassisk koncert for første gang. Vi skal bl.a. lytte til Mozarts 3. hornkoncert med Aalborg Symfoniorkesters solohornist Erik Sandberg og Thorvald Hansens sonate med solotrompetist Camilla Simensen. Varighed ca. 70 min. uden pause. Om dirigent Christian Øland Den danske dirigent Christian Øland blev som 18-årig optaget i dirigentklassen på Sibelius Akademiet i Helsinki. Efter kun et års studier blev han af chefdirigent Hannu Lintu udnævnt til assisterende dirigent for Det Finske Radio Symfoniorkester og dirigerede blandt andet orkestrets børne- og ungekoncerter samt forskellige produktioner af moderne musik. I 2016 modtog Christian “Carl Nielsen Talentprisen”. Selv spiller Christian Øland klaver og fagot, og har som fagottist spillet adskillige gange i Det Finske Radiosymfoniorkester. Coronatiltag Begrænset antal pladser. Koncerten bliver afholdt i Koncertsalen, hvor der normalt er plads til 1.300 siddende publikummer. Bemærk at der pga. fortsat gældende restriktioner kun vil være plads til 400 publikummer. Der vil i billetsalget være reserveret et tomt sæde mellem alle gæster. Har man i forvejen tæt kontakt til hinanden, er det muligt at rykke tættere sammen, så længe gældende retningslinjer og anvisninger følges. Vi overholder selvfølgelig alle Sundhedsstyrelsens retningslinjer og gør alt, hvad vi kan for at give dig og vores andre gæster en god og tryg oplevelse.

Del

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev og få seneste nyt fra Live Klassisk

Live Klassisk
Kontakt

+45 2241 4168
info@liveklassisk.dk

Live Klassisk ApS
CVR 41507780

Copyright © 2025 Live Klassisk • Fortroligheds- og cookie-politik