27. Sep
09:00 | 2020
DR Koncerthuset - Koncertsalen
København
27. Sep
09:00 | 2020
DR Koncerthuset - Koncertsalen
København
Del
Adresse
13 Ørestads Boulevard,
2300 København
Søndagskaffe med Beethoven II
Beskrivelse
Nyd din søndagskaffe i DR Koncerthuset, hvor Trio con Brio Copenhagen spiller klavertrioer af Beethoven. Du sidder tæt på musikerne på scenen i Koncertsalen, så alle nuancer i musikken træder frem – og har du lyst, kan oplevelsen kombineres med en lækker brunch i DR Koncerthusets restaurant. Det danske ensemble Trio con Brio Copenhagen er kammermusik i verdensklasse. Sammen har de tre musikere – hvoraf to er koncertmestre i DR Symfoniorkestret – vundet internationale priser og anerkendelse gennem de over 20 år, trioen har eksisteret. The Washington Post skrev efter en koncert i Kennedy Center: ”De strålende beretninger er sande. Trio con Brio Copenhagen har tydeligvis et tårnhøjt niveau”, og i tidsskriftet The Gramophone har en kritiker ganske enkelt slået fast, at trioen leverede ”… en af de bedste opførelser af kammermusik, jeg har oplevet.” Nu har du chancen for at komme tæt på den anerkendte trio og samtidig nyde din søndagskaffe på en anderledes måde. DR Koncerthuset åbner nemlig dørene for to særlige formiddagskoncerter, hvor du sidder på selve scenen eller de forreste rækker i Koncertsalen, mens Trio con Brio spiller musik af 250-års jubilaren Beethoven. De to værker denne formiddag er et af Beethovens kendteste kammerværker, den store Ærkehertugtrio tilegnet komponistens nære ven ærkehertug Rudolf af Østrig, og hans variationsværk for klavertrio over melodien ”Ich bin der Schneider Kakadu”. Koncerten begynder kl. 11, og før koncerten byder vi på en kop økologisk filterkaffe eller en dejlig kop the som du kan tage med ind i Koncertsalen – og hvis du har lyst, har du mulighed for at købe en lækker brunch i DR Koncerthusets restaurant, som har åbent fra kl. 9.00.
Del
Danmarks største nyhedsbrev om klassisk musik
Få overblik over kommende koncerter, festivaler og udvalgte anbefalinger fra hele landet.
