Del
Adresse
10 Ekvipagemestervej,
1438 København
Beskrivelse
Francis Poulencs intense en-akters opera bygger på en monolog af Jean Cocteau og beskriver hudløst ærligt den fortvivlelse og hjertesorg, der opstår når kærligheden gør allermest ondt. Sopranen Sine Bundgaard og instruktøren Kamilla Wargo Brekling er kvinderne bag denne intime oplevelse i et særligt performance-format, hvor teaterrummet opløses og følelser blotlægges. Publikum føres helt ind i de inderste skrøbelige, psykiske lag hos den forkastede kvinde, der hele vejen gennem mini-operaen taler i telefon med sin forhenværende elsker. Kvinden er ulykkelig, men opretholder facaden, indtil hun bryder sammen og ikke længere kan skjule sig bag løgn og forstillelse. Sine Bundgaard har opnået stor anerkendelse i adskillige operaer herhjemme og i udlandet. Nu debuterer hun i rollen som den forladte kvinde i et af operahistoriens mest kompromisløse værker – en musikalsk skildring af et veritabelt “broken heart syndrome”. Poulenc baserede sin opera på Jean Cocteaus monolog fra 1930. “Min kære Francis. Du har én gang for alle regnet ud, hvordan det, jeg har skrevet, bør lyde,” skrev Cocteau efterfølgende til komponisten.