Større ensembler

Del

Adresse

5 August Bournonvilles Passage,
1055 København

Beskrivelse

Dirigent: Christian Kluxen Solist: Simon Rosenkilde Roed, fløjte Konferencier: David M.A.P. Palmquist Link til stream: https://bit.ly/376j8Fc Der er noget i luften, jeg ved ikke hvad. Vi starter på Stevns hos Elverkongen og Christian IV og med sommeren i erindring. Rosen er falmet og fuglen er draget mod syd, men til alt held kan vi i stedet ane lidt julestemning dæmre med koncertens fløjtesolist – vores egen Simon Rosenkilde Roed. Der er noget herinde, et strålende minde om den magiske julenøddeknækker. Det er hvidt herude, den lille pige med svovlstikkerne ser længselsfuldt ind i julestuen fra den kolde sne, mens vi farer afsted på en vild kanetur. Men nu tændes tusind julelys. Vi danser vals og galopperer om juletræet og nok en kanetur inden vi marcherer ud i julemørket til decembers march. En anderledes julekoncert i en anderledes tid. Da vi for tiden ikke kan spille for publikum i Stærekassen på grund af corona, griber vi den moderne teknologi og laver en streamjulekoncert i stedet. Link står øverst i beskrivelsen. Båndet til koncerten kan løsnes 1. december kl. 19.30 ved et tryk på linket. Aftenens koncert dirigeres af danske Christian Kluxen, som allerede har en stor international karriere trods sin unge alder. Man kan læse nærmere om aftenens dirigent her: https://www.jamesbrownmanagement.com/.../christian-kluxen/ Rigtig god jul ønsker Livgardens Musikkorps Program: Vilhelm Gregersen (1848-1929) Der er noget i luften Friedrich Kuhlau (1786-1832) Ouverturen til Elverhøj Cécile Chaminade (1857-1944) Concertino, op. 107 Pjotr Ilitj Tjajkovskij (1840-1893) Marche & Danse Trepak fra Nøddeknækkeren Thomas Laub (1852-1927) Det er hvidt herude August Emil Enna (1859-1939) Ouverture til ”Den lille Pige med Svovlstikkerne” Wolfgang Amadeus Mozart (1756-1791) Die Schlittenfahrt fra 3 tyske Danse, KV 605 Hans Christian Lumbye (1810-1874) Juleaften Vals Hans Christian Lumbye (1810-1874) Juletræet Galop Emmy Köhler (1858-1925) Nu tændes tusind julelys Leroy Anderson (1908-1975) Sleigh Ride David M.A.P. Palmquist December March

Del

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev og få seneste nyt fra Live Klassisk

Live Klassisk
Kontakt

+45 2241 4168
info@liveklassisk.dk

Live Klassisk ApS
CVR 41507780

Copyright © 2025 Live Klassisk • Fortroligheds- og cookie-politik