LENsemble - 5 trompeter i et kirkerum
Om koncerten
Det litauiske LENsemble – en forkortelse for Lithuanian Ensemble Network – tager turen fra Vilnius for at besøge KLANG Festival. Med sig har de musik fra Litauen, Letland, Tyskland og USA. Det mest internationalt berømte navn på programmet er uden tvivl Julia Wolfe, hvis my lips from speaking – for intet mindre end seks klaverer, her versioneret til to pianister og bånd – er inspireret af begyndelsen på Aretha Franklins hitsang ”Think” fra 1968. Det musikalske citat ender i en sand hvirvelvind hos Wolfe, der har fundet sin værktitel i Biblen som en anerkendelse af Franklins musikalske rødder. LENsembles stifter, Vykintas Baltakas, bidrager med Sandwriting for klaverduo og elektronik. Den litauiske komponist er stærkt optaget af at skabe en musik, der udfordrer behovet for en fremadskridende fortælling. Derfor er Sandwriting baseret på 20 musikalske episoder, hvis rækkefølge er tilfældig og styres af en computer, der ovenikøbet ændrer værkets klang og tekstur på baggrund af pianistens dynamik. Letland repræsenteres af Rolands Kronlaks med det komplekse værk Up in the Air for to trompeter, klaver og elektronik, hvor Kronlaks undersøger ensemblet som et makroinstrument med mange forskellige funktioner. Og tyske Thomas Hummel runder programmet af med Sadedz! for cello, to keyboards og fem trompeter, et værk, der sætter fokus på forholdet mellem syntetiske og akustiske instrumenter, men også mellem lydens enhed og den store masse af lyd. Program Julia Wolfe: my lips from speaking (1993) Vykintas Baltakas: Sandwriting (2018) Rolands Kronlaks: Up in the Air (2018) Thomas Hummel: Sadedz! (2018) --- Koncerten præsenteres i samarbejde med Frederiksbergs Kirke.
Program
Medvirkende
KLANG 2021 - Copenhagen Avantgarde Music Festival
Lige siden begyndelsen har KLANG Festival fejret den nye musik i den tidlige sommervarme. Meget var anderledes i 2020, det gjaldt også for vores festival, som vi var nødt til at flytte til november på grund af covid-19. Trods begrænsninger lykkedes det alligevel at afvikle KLANG i trygge rammer, og ...
Se KLANG 2021 - Copenhagen Avantgarde Music Festival- LENsemble
Spillestedet: Frederiksberg Kirke
Flere koncerter i nærheden
Danmarks største nyhedsbrev om klassisk musik
Få overblik over kommende koncerter, festivaler og udvalgte anbefalinger fra hele landet.
