KLANG 2021 - Copenhagen Avantgarde Music Festival

OPEN FORM II - Toke Odin i vandtårnet

Toke Odin, Christine Pryn, Barbara Amalie Skovmand Thomsen, Tårnsangerne
Mandag 7. juni 2021, 20:00Brønshøj Vandtårn, København

Om koncerten

Information om billetter kommer snart. Som et efterskvulp, en epilog, til årets KLANG Festival indtager den danske komponist Toke Odin det efterklangsrige Brønshøj Vandtårn – et helt særligt akustisk sted, som han har arbejdet med ved flere lejligheder. Han får selskab af en række amatørsangere, slagtøj, violin og elektroniske instrumenter, og hele herligheden præsenteres i samarbejde med Open Form Festival. På programmet er Cirkel for amatørkor og slagtøj, et værk om, hvordan ganske små forskelle i sangernes intonation kan blive forstørret. Inspirationen er hentet i Toke Odins arbejde som korleder, hvor han med tiden har lært at sætte stor pris på de variationer og komplekse klange, et amatørkor utilsigtet kan komme til at frembringe. Desuden opføres Sculpture Piece, som er skrevet til violinisten Christine Pryn, og hvor musikerens opgave er at aflæse en skulptur af metalstænger og trækugler, som om det var et musikalsk partitur. Karakteristisk for koncerten og for Odins arbejde er netop, at værkerne ikke er nedskrevet med traditionel notation, men snarere er en samling regler eller lydlege, som giver musikerne stor frihed. Samme frihed kendetegner performanceværket Interferens, hvor Toke Odin sammen med Barbara Amalie Skovmand Thomsen ifører sig to store messingcylindre, der er forbundet med strenge. I løbet af performancen indser man, at det kræver stor opmærksomhed for hinanden, hvis spillet på strengene skal kaste klang af sig. Der er også overraskelser på programmet. Både et nyt værk for amatørsangere og elektronik samt flere værker fra Odins bagkatalog. Program Toke Odin: Cirkel (2013) Toke Odin: Sculpture Piece (2020) Toke Odin: Interferens (2020) --- Koncerten præsenteres i samarbejde med Open Form festival v/ Toke Odin.

Program

Medvirkende

KLANG 2021 - Copenhagen Avantgarde Music Festival
Festival

KLANG 2021 - Copenhagen Avantgarde Music Festival

København

Lige siden begyndelsen har KLANG Festival fejret den nye musik i den tidlige sommervarme. Meget var anderledes i 2020, det gjaldt også for vores festival, som vi var nødt til at flytte til november på grund af covid-19. Trods begrænsninger lykkedes det alligevel at afvikle KLANG i trygge rammer, og ...

Se KLANG 2021 - Copenhagen Avantgarde Music Festival
Musikere
  • Toke Odin
  • Christine Pryn
  • Barbara Amalie Skovmand Thomsen
  • Tårnsangerne
Flere klassiske koncerter i København

Danmarks største nyhedsbrev om klassisk musik

Få overblik over kommende koncerter, festivaler og udvalgte anbefalinger fra hele landet.