’Luciano Pavarotti in memoriam ’ med Lawrence Brownlee

Gem

Anbefal

Vokal
Solo/duo

17. aug.

20:00 | 2021

Billetter
Billetter
Vokal
Solo/duo

Del

Adresse

Vesterbrogade 3,
1620 København

’Luciano Pavarotti in memoriam ’ med Lawrence Brownlee

Lawrence Brownlee

Beskrivelse

Den amerikanske tenor Lawrence Brownlee kan i år fejre 10-års-jubilæum som en af de absolutte favoritter hos Tivolis koncertpublikum – og denne gang gæster han Glassalen med et forrygende program i det helt intime format. Der er lagt op til en af sommerens helt store vokaloplevelser, når Lawrence Brownlee både synger sange og arier af bel-canto-komponisterne Bellini, Rossini og Donizetti – hans virkelige kernerepertoire – men også musik af bl.a. franske Jules Massenet, italienske Ottorino Respighi, tyske Friedrich von Flotow og østrigske Wolfgang Amadeus Mozart. En perlerække af fantastisk musik sunget af en virkelig verdensstjerne. Brownlee hyldes i dag som en af verdens bedste bel-canto-tenorer og begejstrer publikum og presse i hele verden. Hans helt unikke stemme har bragt ham til tops i operaens verden, hvor han har optrådt på stort set alle de store scener – ikke mindst på grund af den medfødte fleksibilitet i stemmen og helt naturlige højde, som gør det muligt at synge den mest halsbrækkende virtuose musik, der nogensinde er skrevet for tenorer. Når Lawrence Brownlee og pianisten Ian Burnside byder på sange og operaarier i Glassalen, er programmet næsten en nøjagtig kopi af det, den legendariske tenor Luciano Pavarotti optrådte med på The Met i New York i 1988 med James Levine ved klaveret; en koncert, som blev transmitteret på amerikansk TV, og som siden da har fået kultstatus blandt tenorentusiaster. Lawrence Brownlee synger både sange og arier af bel-canto-komponisterne Bellini, Rossini og Donizetti – hans virkelige kernerepertoire – men også musik af bl.a. franske Jules Massenet, italienske Ottorino Respighi, tyske Friedrich von Flotow og østrigske Wolfgang Amadeus Mozart. En perlerække af fantastisk musik for tenorstemmen – i det helt intime format i de stemningsfulde rammer i Tivolis Glassal.

Del

Flere klassiske koncerter i København

Danmarks største nyhedsbrev om klassisk musik

Få overblik over kommende koncerter, festivaler og udvalgte anbefalinger fra hele landet.