Kammermusik
Tidlig musik

Del

Adresse

4A Øster Voldgade,
1350 København

Beskrivelse

Den 24., 25. og 26. august kan du opleve musikken strømme gennem Christian 4.s genialt udtænkte lydkanaler op i hans private gemak, Vinterstuen på Rosenborg. Barokensemblet Violon-Banden gør historien levende og fortæller i ord og med Christian 4.s musik om det helt særlige musikanlæg, der fungerer uden højttalere og forstærkere. Christian 4. var nemlig lidt af en foregangsmand, når det kom til kreative påfund, og Vinterstuen på Rosenborg gemmer på flere hemmeligheder, som han nød at overraske sine gæster med. I gulvet fandtes der flere diskrete lydkanaler, hvorigennem sød musik kunne nå kongens gæster, uden at de kunne lokalisere kilden til lyden. Noget, der på den tid har været en både skræmmende og fascinerende oplevelse. Lydkanalerne blev lukket efter kongens død og gik i glemmebogen. Det var først ved restaureringen af slottet i 2006-07, at de atter dukkede op. Lydkanalerne er Christian 4.s egen opfindelse. Da han udvidede Rosenborg i 1613-15 lod han sin nye Vinterstue forsyne med de hemmelige lydkanaler i gulvet, således at det kongelige kapel uset kunne musicere under hvælvene i kælderen. Genopdagelsen af de hemmelige lydkanaler bekræfter flere dagbogsnotater, som fortæller, at Christian 4. modtog sine gæster med musik, men at gæsterne hverken kunne se musikerne eller Vinterstuens lydkanaler. Fra 24.-26. august kl. 17.00 giver Violon-Banden koncert i Vinterstuen, hvor musikkanalerne demonstreres for offentligheden. Violon-Banden spiller kammermusik på barokinstrumenter i alle tænkelige koncertsammenhænge – og har foruden i Danmark optrådt i Tyskland, Holland, Sverige, Norge, Finland, Belgien, Polen og Spanien. Den oprindelige Violon-Bande blev ansat hos Frederik 3. i 1655. 360 år senere er Violon-Bandens varemærke spændende historier, humor og unikke musikoplevelser fremført på historiske instrumenter. Violon-Banden var de første nogensinde, der gav offentlige koncerter på Rosenborg Slot, og har nu i mere end 25 år været hus-ensemble med sin årlige koncertserie, der også omfatter musik spillet gennem Chr. 4.s lydkanaler, hans genfundne stereoanlæg. Musik af Schütz, Dowland, Castello ml.f. Medvirkende: Anna Wierød, sopran Stefanie Barner-Madsen, barokviolin Mogens Rasmusssen, gambe Mogens Andresen, barokbasun Søren Gleerup, cembalo 24. august kl. 17.00-18.10 (dørene åbner kl. 16.40) 25. august kl. 17.00-18.10 (dørene åbner kl. 16.40) 26. august kl. 17.00-18.10 (dørene åbner kl. 16.40) Vinterstuen på Rosenborg Pris: 120 kr. + gebyr 8 kr.

Del

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev og få seneste nyt fra Live Klassisk

Live Klassisk
Kontakt

+45 2241 4168
info@liveklassisk.dk

Live Klassisk ApS
CVR 41507780

Copyright © 2025 Live Klassisk • Fortroligheds- og cookie-politik