Del
Adresse
1 Pusher Street,
1440 København
Beskrivelse
Videnskabsmanden Faust er drevet af ønsket om endeløs magt og evig ungdom – og han sælger sin sjæl for at opnå det. Baseret på Goethes Faust skabte komponisten Gounod en af romantikkens allermest populære, franske operaer. Faustmyten er en af de helt store grundfortællinger i verdenslitteraturen, og den sætter fokus på det intelligente menneskes umættelige videbegær og stræben efter ultimativ frihed og magt. Goethes Faust inspirerede Gounod til at skabe et præcist portræt af samtidens følelseskolde nydelsestrang. Den tyske instruktør Jan Phillipp Gloger iscenesætter på klassisk og smuk vis Gounods mesterværk, der indeholder utallige musikalske højdepunkter blandt andet Valentins bøn, Margarethes juvelarie og korets soldatermarch. Tragedien rammer den unge Margarethe, da hun bliver offer for Fausts trang til besiddelse og begær – et tema, der på mange måder ligner nutidens afsløringer om krænkelser og magtmisbrug. Operaensemblets Niels Jørgen Riis debuterer som Faust, der besegler sin pagt med djævelen. Sofie Elkjær Jensen synger for første gang partiet som den uskyldsrene Margarethe, genstanden for Fausts begær. Mefistofeles, der er den egentlige hovedperson, hvis forbandelse rammer Margarethe, bliver sunget af Kyungil Ko. Faust er en lejeproduktion fra Opernhaus Zürich