Ballet

Del

Adresse

10 Ekvipagemestervej,
1438 København

Beskrivelse

Forbyttede børn, en dæmonisk underverden og den berømte brudevals. Der er skruet helt op for forviklingerne, spændingen og teatermagien i Bournonvilles ballet Et folkesagn. Da den store koleraepidemi i 1853 ramte København, flygtede August Bournonville ud af hovedstaden, og i sin lettelse over at have undsluppet døden skabte han Et folkesagn. På bedste guldaldervis præsenterer han os her for spændingerne mellem vores verden og den dæmoniske, farlige underverden. Forestillingen handler om den smukke, milde Hilda, som lever blandt trolde i en jordhøj, men føler sig meget anderledes. Den vilde og utæmmelige frøken Birthe bor til gengæld på den fornemme herregård og har svært ved at tilpasse sig de fine forhold. Da Junker Ove forelsker sig i Hilda, må han kæmpe hårdt for at overbevise folk om, at der er noget rivravruskende galt. Og det er først efter, at elverpigerne næsten har danset ham fra forstanden, at de to kan forenes i den lyse sommernat til den berømte brudevals. Balletten fra 1854 er blevet kaldt Bournonvilles danskeste ballet, og han tøvede da heller ikke selv med at kalde den sit ”fuldstændigste og bedste koreografiske arbejde”. Nikolaj Hübbe og Sorella Englund har sammen med scenografen Mia Stensgaard taget Bournonvilles klassiker under kærlig behandling og skabt en forestilling, der strækker sig fra hammershøisk, tyst skønhed til det vildeste raveparty med troldebiller, mosebørn, heksevampyrer og hovedløse kæmper. Et folkesagn an opleves på Det Kongelige Teaters største indendørs scene, nemlig Store Scene i Operaen. Læs mereLæs mindre Koreografi: August Bournonville Koreografi: Nikolaj Hübbe Koreografi: Sorella Englund Musik: J.P.E. Hartmann Musik: Niels W. Gade Scenografi og kostumedesign: Mia Stensgaard Lysdesign: Mikki Kunttu Videodesign: Martin Reinwald Videodesign: Sebastian Troels Eskildsen Dramaturgi: Ole Nørlyng Iscenesættelse: Nikolaj Hübbe Iscenesættelse: Sorella Englund Dirigent: Tim Murray

Del

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev og få seneste nyt fra Live Klassisk

Live Klassisk
Kontakt

+45 2241 4168
info@liveklassisk.dk

Live Klassisk ApS
CVR 41507780

Copyright © 2025 Live Klassisk • Fortroligheds- og cookie-politik