Solo/duo

Piccoloen som soloinstrument

Nicola Mazzanti, Marie Holzegel, Camille Guenot, Ragnhildur Josefsdottir
Fredag 11. marts 2022, 19:30Syddansk Musikkonservatorium, Odense

Om koncerten

Koncert med Solister fra Nordic Piccolo Festival 2022 - Piccoloen i kammermusik med Esbjerg Ensemblet. Kom til verdenspræmiere på Nordic Piccolo Festival, som er rykket ind i Odeon i Odense den 10. - 13. marts 2022. Festivalen vil præsentere piccolofløjten i mange forskellige scenarier: solo, i kammermusik og sidst men ikke mindst med orkester for at demonstrere de mange smukke sider af dette lille instrument. Denne aften får du mulighed for at høre piccoloens mange klangfacetter når den folder sig ud. Lyt til de drømmende toner når Ragnhildur Josefsdottir fra Odense Symfoniorkester tryller med sin piccolofløjte i "Sonatine di Giverny" eller hør Nicola Mazzanti give den kendte "Bach Partita nr. 2" for solo violin helt nyt liv i en ny version for solo piccolo. Hør også Marie Holzegel fortolke værket "Hall of Ghosts", som blev skrevet under pandemien af Amerikanske Amanda Harberg. Et værk til den tomme koncertsal som skal "kalde musikken tilbage på scenen". Sidst men ikke mindst får I lov til at høre Camille Guenot spille franske romantiske toner på piccoloen med værket "Sonate Fantastique" En koncert med musik for enhver smag! Piccoloen har i lang tid ikke været et populært instrument men derimod fremprovokeret fingre i ørene eller jokes om hvor ubehageligt et instrument det er. Men i takt med at både instrumentet og musikere er blevet bedre, så er uddannelser, koncerter og repertoire specifikt til piccoloen dukket op rundt omkring i verden. Især i Italien, USA og Holland. Norden er nu også på vej til at indtage denne spændende del af musikverdenen. Nordic Piccolo Festival har til formål at sprede interesse for piccolofløjte, skabe et positivt læringsmiljø og nye venskaber indenfor piccolomiljøet i Norden. Men i lige så høj grad udbyde koncerter på højeste musikalske niveau, som henvender sig til det almindelige musikinteresserede publikum fra hele Danmark. Inspirationen er fundet i Italien hos den anerkendte piccolofløjtenist Nicola Mazzanti, som er grundlægger af den Internationale Piccolo Festival i Italien og det er derfor med stor fornøjelse at kunne invitere jer til koncert med bl.a. ham samt nogle af Norden bedste piccolofløjtenister. Program: Johann Sebastian Bach - Partita nr. 2 i d-mol Nicola Mazzanti (tidligere solo piccolo ved Orchestra del Maggio Musicale Fiorentino) Amanda Harberg - Hall of Ghosts Marie Holzegel (solo piccolo ved Det Kgl. Kapel) Luigi Hugues - Sonate Fantastique Camille Guenot (2. fløjte og piccolo ved Aalborg Symfoniorkester) Klaver - Emil Gryesten Daniel Dorff - Sonatine di Giverny Ragnhildur Josefsdottir (solo piccolo ved Odense Symfoniorkester)

Program

Medvirkende

  • Nicola Mazzanti
  • Marie Holzegel
  • Camille Guenot
  • Ragnhildur Josefsdottir
Flere klassiske koncerter i Odense

Danmarks største nyhedsbrev om klassisk musik

Få overblik over kommende koncerter, festivaler og udvalgte anbefalinger fra hele landet.