Del
Adresse
13 Ørestads Boulevard,
2300 København
Beskrivelse
Dirigent Corinna Niemeyer Solist, sopran Sarah Aristidou Stravinsky Le chant du rossignol, suite Delage Quattre chants hindous Saint-Saëns Sange Saint-Saëns Symfoni nr. 3, Orgelsymfonien DR Symfoniorkestret og dirigenten Corinna Niemeyer stråler i brillant musik af Saint-Saëns og Stravinskij. I den store Orgelsymfoni af Saint-Saëns blander DR Koncerthusets kæmpemæssige orgel sig med orkestret, og Stravinskij gendigter eventyret om Nattergalen i et af sine mest overdådige værker. I centrum af DR Koncerthusets store sal ser man et af Danmarks største orgler. Orglet indgår som instrument i forskellige orkesterværker – med kæmpe effekt! Ikke mindst i Saint-Saëns’ populære Symfoni nr. 3 med tilnavnet Orgelsymfonien. Et mageløst stykke musik, hvor orglet slutter sig til orkestret i sidste sats med en virkning, der blæser tilhøreren bagover. Koncertens andre værker tager os på fantasirejse til det fjerne Østen. Stravinskijs brillante orkesterværk Nattergalen, bygget over H.C. Andersens eventyr, er en magisk fortælling fuld af farver og klange. Og de smukke, sensuelle Hindu-sange af den franske impressionist Maurice Delage er en næsten psykedelisk drømmerejse til Indien. Ved koncerten kan man opleve den unge franske sopran Sarah Arastidou, der er blevet en sensation på Europas største scener. Dirigent er Corinna Niemeyer fra Tyskland, der for første gang skal optræde sammen med DR Symfoniorkestret.