Symfonisk

Del

Adresse

2 Thomas Jensens Allé,
8000 Aarhus

Beskrivelse

Fortidens fakkel lyser fremtiden op, og fordums stemmer synger med fornyet røst i et vidnesbyrd om vores ypperste potentiale. Opbrud. Oprør. Afklaring. Mennesket transformeres til noget andet og mere i Beethovens Prometheus-ouverture – og Schuberts sange gør det samme, når de kommer ind i den store koncertsal: Denne koncert handler om forvandling. Schuberts sange blev egentlig skabt i det lille format. Men musikalsk såvel som følelsesmæssigt er sangene så righoldige, at nogle af tidernes største komponister har genskabt dem i symfoniorkestrets store format. Derfor møder vi Schuberts sange set med Lizsts, Weberns, Regers, de Murashkins og Berlioz’ briller – og hører dem gennem Yana Kleyns og Arttu Katajas smidige stemmer. De Murashkins arrangementer er uropførelser særligt bestilt til denne koncert. Mozarts Linzer-symfoni er skrevet på rent overskud. Den er et vidnesbyrd på en komponist, der er en mester på højdepunktet af sin kunnen. Mozart jonglerer overlegent med de musikalske traditioner – og tilføjer et par af sine helt egne ideer. Det beskedne bliver stort – både hos Mozart og hos Schubert. Værker L. v. Beethoven Ouverture til Die Geschöpfe des Prometheus F. Schubert Udvalgte sange orkestreret af Reger, Liszt, Webern, Berlioz og de Murashkin – samt uddrag af “Rosamunde” W. A. Mozart Symfoni nr. 36, “Linzer”

Del

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev og få seneste nyt fra Live Klassisk

Live Klassisk
Kontakt

+45 2241 4168
info@liveklassisk.dk

Live Klassisk ApS
CVR 41507780

Copyright © 2025 Live Klassisk • Fortroligheds- og cookie-politik