Del
Adresse
10 Ekvipagemestervej,
1438 København
Don Juan
Beskrivelse
Den berømte fortælling om den store forfører er afsættet for operaen Don Juan, der udspiller sig i en verden, hvor de fleste følger deres egne behov og lyster med fatale konsekvenser for de menneskelige relationer de indgår i. Et samfund, hvor alle i et selvrealiserende dødsridt jager deres eget potentiale og værner indædt om deres personlige grænseoverskridende frihed. Instruktør og operachef John Fulljames’ nutidige iscenesættelse placerer Mozarts både mørke og morsomme opera på et moderne hotel. Et mikrokosmos af samfundet og et midlertidigt mødested, hvor det private bliver offentligt, inden der atter tjekkes ud i en strøm af fænomenal musik. Den Kongelige Operas solistensemble mestrer både tragik og komik, og i Don Juan folder sangerne sig ud i hele følelsesspektret. Den både frastødende og forførende Don Juan synges på skift af Palle Knudsen og Jens Søndergaard. Herre/tjener-parrets anden halvdel, den både fjollede og fornuftige Leporello, synges af Morten Staugaard og Kyungil Ko. Sine Bundgaard, der i 2020 modtog en Reumert for sin præstation som Elektra i Mozarts Idomeneo, synger rollen som den forsmåede Donna Elvira sammen med Elisabeth Jansson. Helten Don Ottavio fortolkes af tenorerne Jacob Skov Andersen og Jens Christian Tvilum. Don Juan er en co-produktion med Greek National Opera og Göteborgsoperan Don Juan synges på italiensk med danske overtekster. Instruktør: John Fulljames Co-iscenesættelse: Aylin Bozok Dirigent: Julia Jones Dirigent: Steven Moore Scenograf: Dick Bird Kostumedesign: Annemarie Woods Koreograf: Maxine Braham Lysdesign: Fabiana Piccioli Videodesign: Will Duke Video- og computerprogrammør: Dan Trenchard
Del
Danmarks største nyhedsbrev om klassisk musik
Få overblik over kommende koncerter, festivaler og udvalgte anbefalinger fra hele landet.
