Del
Adresse
13 Ørestads Boulevard,
2300 København
Beskrivelse
DR Koncerthuset ruller den røde løber ud til en funklende Hollywood-galla med DR Symfoniorkestret, sangerinden Andrea Oehlenschlæger og vært Ane Cortzen i centrum for et musikalsk festfyrværkeri fra de allerbedste Hollywood-film som ”Pirates of the Caribbean”, ”Braveheart” – og mange flere. DR Symfoniorkestret byder på filmmusikalske lækkerbiskner fra de største Hollywood film i Koncertsalen. Fra de store dramaer over kærlighed og jalousi til de vildeste rejser og hurtigste biler – krydret med et enkelt mord (eller to). Aftenen byder også på en særlig afdeling dedikeret til den bedste musik fra ikoniske Oscar-vindere. Aftenens unge solist har (endnu) ikke indtaget Hollywood, men hun har taget publikum og presse herhjemme med storm. Den kun 23-årige Andrea Oehlenschlæger skabte store overskrifter, da hun i efteråret 2021 sprang ud som musicalstjerne i ’Bodyguard – The Musical’. ”Hun er forrygende!” skrev Berlingske, og Politiken supplerede med ”et helt utroligt sangtalent”. Her er chancen for at opleve Andreas debut i Koncertsalen med Whitney Houstons ”I will always love you” – sammen med flere skønne filmhits som ”Hanging Tree” fra ”Hunger games” og ikke mindst Oscar-vinderen ”Skyfall” – akkompagneret af DR Symfoniorkestrets brede, symfoniske klang. Vært: Ane Cortzen