Opera

Del

Adresse

10 Ekvipagemestervej,
1438 København

Beskrivelse

En særlig verdenspremiere er i vente med den prisbelønnede komponist Louise Alenius’ Manualen, der kan opleves i en dobbeltforestilling med Kurt Weills De syv dødssynder. Døden har hovedrollen i denne dobbeltforestilling med solister fra Den Kongelige Opera, Det Kongelige Kapel, Det Kongelige Operakor, Dansk Danseteater og sangeren Oh Land. Alenius’ Manualen er baseret på den danske læge, Svend Lings, selvmordsmanual. Hele Operaens scenerum og auditorium inddrages i Alenius’ unikke univers til et kæmpe legeme med bevidsthed, smerte og organer. Hovedrollen som Bevidstheden synges af Den Kongelige Operas Elisabeth Jansson med Sofie Elkjær Jensen i rollen som Døden ved sin side. De omkranses af de forskellige organer, der er underlagt bevidsthedens valg om at stoppe smerten for altid. Komponist og librettist: Louise Alenius Instruktør: Sascha Milavic Davies Dirigent: Robert Houssart Assisterende dirigent: Matthew Scott Rogers Scenograf og kostumedesign: Marie í Dali Lysdesign: Mathias Hersland Brechts og Weills samfundskritiske klassiker De syv dødssynder, er en danse- og musikforestilling, og en fortælling om dysfunktionelle familierelationer og dobbeltmoral med noget af Weills allerbedste musik. Anna rejser, i skikkelse af den kendte, danske sanger Oh Land, ud for at tjene penge til familiens ophold, og møder undervejs de syv dødssynder. Instruktør, kostumedesign og scenograf: Patrick Kinmonth Dirigent: Robert Houssart Koreograf: Pontus Lidberg Lysdesign: Mathias Hersland Manualen synges på dansk, og De syv dødssynder synges på tysk med danske overtekster. De syv dødssynder er en Co-produktion med Dansk Danseteater. Dirigent: Robert Houssart

Del

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev og få seneste nyt fra Live Klassisk

Live Klassisk
Kontakt

+45 2241 4168
info@liveklassisk.dk

Live Klassisk ApS
CVR 41507780

Copyright © 2025 Live Klassisk • Fortroligheds- og cookie-politik