Vokal

Del

Adresse

Tuse Næs Vej 7,
4300 Holbæk

Beskrivelse

Tilbring en intim og uformel eftermiddagskoncert med Theatre of Voices i Havesalen på Hørbygaard Gods. Koncerten byder på musik af Weyse, Kuhlau og Haydn. Programmet vil være relateret til de historiske bygninger den opføres i, og i vi serverer naturligvis et glas vin, som man ville have gjort ved huskoncerter på komponisternes egen tid. Før koncerten er det muligt at deltage i en historisk havevandring. Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig og kan ske via dette link: https://billetto.dk/e/havevandring-2022-theatre-of-voices-festival-billetter-645014 Lokal musikfestival med internationalt udsyn I den sidste weekend i juli kan man opleve en festival med musik, film og foredrag i Holbæk Kommune med internationale gæster og den Grammy-vindende danske vokalgruppe Theatre of Voices. På festivalen uropføres værket The Tree of Life af Nigel Osborne med syriske oud-spiller Rihab Azar som solist. 2022 Theatre of Voices Festival byder på spændende musikalske programmer i Skt. Nikolaj Kirke og Hørby Kirke, på Hørbygaard Gods og Kunsthøjskolen i Holbæk. Musikken spænder bredt fra barokmusik til nyskrevet kompositioner - og en uropførelse af et værk, skrevet specielt til ensemblet og festivalen. Festivalen er støtte af Statens Kunstfond, Det Obelske Familiefond, William Demant Fonden, Wilhelm Hansen Fonden, Weyse Fonden, Korsangernes Fællesråd m.fl. OBS. Der optages video og billeder ved koncerterne. Bemærk venligst at tilgængelighed kan være udfordrende for gangbesværede grundet underlag og trapper.

Del

Flere klassiske koncerter i Sjælland og øerne

Danmarks største nyhedsbrev om klassisk musik

Få overblik over kommende koncerter, festivaler og udvalgte anbefalinger fra hele landet.