Klaverkomponisten
Om koncerten
For første gang kan vi præsentere en festivalkomponist, der også optræder som musiker. Katia Tchemberdji er aktiv både som klaversolist og kammermusiker og har her valgt et soloprogram bestående af variationsværker. Oplev hvordan komponister til forskellige tider har arbejdet med kompositionsformen, hvor en enkel lille melodi udvikles til noget større og mere komplekst. Haydns variationer i f-mol er blevet et af hans populæreste klaverværker, mens Beethoven var eksperimenterende og gav hver variation i sit opus 34 en ny toneart. Han blev også årsagen til, at Mendelssohn komponerede sine Variations sérieuses. De var et bidrag til en kampagne, der skulle rejse penge til en bronzestatue af Beethoven i fødebyen Bonn. Schuberts værk har titlen Impromptu, og temaet er fra hans musik til skuespillet Rosamunde. Weberns 12-tonevariationer fra 1936 blev det sidste værk han oplevede at få opført i Wien, inden han blev blacklistet af nazisterne. Schnittkes Variations on a Chord er inspireret af Webern og ligeledes i 12-tonestil. Udgangspunktet er en akkord, hvor alle 12 toner indgår. Tchemberdji spiller sit eget værk Tag und Nacht, der er inspireret af Eschers berømte træsnit af samme navn.
Program
Medvirkende
Rudersdal Sommerkoncerter
Rudersdal Sommerkoncerter blev grundlagt, fordi jeg syntes, at musiklivet manglede den slags koncerter, vi laver. Som studerende på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium havde jeg ofte hørt den samme violinkoncert mere eller mindre synkront fra adskillige øvelokaler, når jeg kom op i ”Sibirien”, der ...
Se Rudersdal Sommerkoncerter- Katia Tchemberdjiklaver
Spillestedet: Holte Sognegård
Holte Sognegård
Se alle koncerter på Holte SognegårdFlere koncerter i nærheden
Danmarks største nyhedsbrev om klassisk musik
Få overblik over kommende koncerter, festivaler og udvalgte anbefalinger fra hele landet.
