10. sept.
16:00 | 2022
Apistemplet
Frederiksberg
Del
Adresse
When I am alone / pop-up koncert
Beskrivelse
/ Oplev det hemmelige tempel i Frederiksberg Have / I weekenden 10.-11. september kan man opleve et musikalsk værk for stemmer i Frederiksberg Haves lille romerske tempel. Med flere daglige performances åbnes dørene til Apistemplet og til nye rum for refleksion; både fysisk og følelsesmæssigt. Ud fra Googles hitsøgninger på ’when I am alone I….’ skrev den prisvindende amerikanske komponist David Lang i 2015 et korværk, hvor stemmer i hver deres rytme og ensomhed opremser, hvad ensomheden gør ved mennesker og hvad mennesker gør ved den. Værket afslører ensomheden som et tveægget sværd: nogle gange lykkelig og salig. Andre gange sorgfuld og ængstelig. Som optakt til Frederiksberg Festspil, har Kind Of Opera søgt nye rum, som publikum kan møde musikken i. Med sangere fra det Grammy-vindende ensemble Theatre of Voices kan man opleve en 20-minutters ensomhed under sin slentretur i haven, og lade kunsten sætte ord på noget af det, mange mennesker har tænkt over – og søgt på – i deres jagt på svar. “Værket afslører det usynlige fællesskab vi alle har i vores ensomhed, og som mange har delt med Google. Det bliver en legemliggørelse af kunstig intelligens, som rammer ned i det menneskelige grundvilkår, at vi, når alt kommer til alt, er alene.” fortæller instruktør Selma Mongelard. Ensomhed har fået en ny resonans i vores bevidsthed efter pandemien, hvor vi har været afskåret for vores vanlige sociale netværk, som aldrig før. David Langs værk har fået en helt anderledes aktualitet, som rammer noget, mange har måtte gennemgå de sidste par år – og som vi fortsat har brug for at reflektere over, nu hvor normaliteten og hverdag rammer os igen. / INFO / Hvad: When I am alone (20 minutter) – et værk af David Lang Hvem: Kind Of Opera X Theatre of Voices X Frederiksberg Festspil Sangere: Else Torp, Kristin Mulders, Laura Lamph Hvornår: 10. September kl. 14.00, 14.45, 16.00, 16.45 / 11. September kl. 12.30, 13.15 Hvor: Apistemplet, Tempelbakken i Frederiksberg Have Hvor meget: Gratis Projektet er støttet af Frederiksberg Kommunes Musikpulje, Dansk Tennis Fond og Solistforeningen af 1921 og præsenteres i samarbejde med Frederiksberg Festspil Www.kindofopera.dk Www.frederiksbergfestspil.dk Www.theatreofvoices.com
Del
Program:David Lang: when I am alone
Danmarks største nyhedsbrev om klassisk musik
Få overblik over kommende koncerter, festivaler og udvalgte anbefalinger fra hele landet.
