Crossover

Del

Adresse

6A Blågårds Plads,
2200 København

Beskrivelse

Koncertperformance LYST er Eriko Makimuras levende fortolkning af dødssynden LYST, hvor hun gennem klassisk musik og performative fortællinger trækker paralleller til sit eget liv. Makimuras syv år lange mastodontprojekt har stillet dødssynderne i relief til vores tid og brugt dem som ramme til at undersøge verdens og livets gråtoner. For hvilken rolle spiller (døds)synderne vi oplever og overlever? Er de gode som moralske pejlemærker? Er de religionens forsøg på at fortrykke os? Eller bidrager de mest af alt til at forsimple og formindske de komplekse og modstridige sider der bor inden i os allesammen? Filosofi, etik, komik, tragedie, (japansk/svensk/dansk) overtro, liv, død og genfødsel mødes i dette års koncertperformance, der som traditionen byder finder sted i KoncertKirkens hellige rum midt i årets mest grå måned, November. Den japanske klassiske pianist Eriko Makimura inviterer for syvende og sidste gang ind i novembermørket - hvor du kan glæde dig til at møde nye og gamle bekendtskaber, hjertegribende klaverspil og mindst et par ekstraordinære overraskelser. Musikprogram (opdateres løbende) Kagome Kagome Variations F. CHOPIN ・Waltz No.7 in C sharp minor F. CHOPIN ・Heroique Polonaise in A flat major F. CHOPIN ・Prelude Op. 28, No. 15 Eriko Makimura er en prisvindende koncertpianist fra Kobe, Japan. Hun har udviklet en hybrid af koncert og performance art og har gennem de sidste 7 år iscenesat performancekoncerter formet over de syv dødssynder. Makimura er opdraget i den strenge japanske musikskole, hvor tvang og hård disciplin er i hovedsædet. Som voksen har hun forsøgt at bryde fri; hun har udfordret den klassiske japanske skole med sin performancekunst. Hun er kendt for sit opgør mod den traditionelle koncerttradition til fordel for rå, intuitive og stærkt visuelle performances. Hun har spillet i alt fra verdenskendte koncertsale til bøssebarer og nedlagte fabrikker. ⚘ Følg med på vores facebookevent & instagram for et personligt indblik i processen bag forestillingen ⚘ Praktisk info: Forestilling starter 18 nov kl. 20.00 19 nov kl. 20:00 20 nov kl. 18.00 (+ afterparty med Ramona Macho ⚘) Dørene (og baren) åbner 30 minutter før forestillingen Varighed: ca. 80 minutter, uden pause Pris: Voksen 250 kr. / Studerende 150 kr. Team 7 Deadly Sins 2022: ⚘ Eriko Makimura (piano & koncept) ⚘ Sofia Ivarsson (lysdesign & koncept) ⚘ Mathilde Thorup (scenografi, grafik & koncept)

Del

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev og få seneste nyt fra Live Klassisk

Live Klassisk
Kontakt

+45 2241 4168
info@liveklassisk.dk

Live Klassisk ApS
CVR 41507780

Copyright © 2025 Live Klassisk • Fortroligheds- og cookie-politik