Del
Adresse
10 Ekvipagemestervej,
1438 København
Beskrivelse
Svanesøen er det helt store balletbrag i Operaen, der bruser med bravurdans, fabelagtig lyssætning og overdådige kostumer. Det bliver ikke mere imponerende end Svanesøen. Fortællingen om den hjerteknusende kærlighed mellem prinsen og den fagre fugl, er så berømt, at den er blevet et ikon for hele ballettens verden. Og med Tjajkovskijs uimodståelige musik, basker den gribende historie sig lige ind i hjertet. Den unge, søgende prins Siegfried forelsker sig i den hvidglimtende svaneprinsesse Odette, men lader sig også lokke af hendes sorte modsætning Odile; den ene er renhed og poesi, den anden er forførelse og fordærv. Svanesøen er det helt store passionsdrama om kampen mellem lysets og mørkets kræfter, mellem det gode og det onde, kærlighed og had – og her næsten 150 år efter ballettens tilblivelse formår den stadig at gribe et moderne publikum. Den spiller på hele følelsesregistret, og imponerer med sin storslåede koreografi, de kræver det bedste af alle dansere. Svanesøen er dén ballet, alle bør opleve. Svanen er indbegrebet af ynde, elegance og styrke, og samtidig har den noget majestætisk over sig, når den glider hen over vandet. Det var en genistreg, da man sidst i 1800tallet fandt på at lade ballerinaerne, med deres lange lemmer, illudere svaner i Svanesøen. Silja Schandorff og Nikolaj Hübbe har sat trin til det udødelige partitur, Mikki Kunttu har kreeret en futuristisk lyssætning, som den mørkeste science fiction, og Mia Stensgaard har skabt de ekstravagante kostumer. Dirigent: Vello Pähn Dirigent: Haoran Li Koreografi: Silja Schandorff og Nikolaj Hübbe, efter Marius Petipa og Lev Ivanov (prinsens solo i første akt af Erik Bruhn, ungarsk og neapolitansk dans af Gregory Dean, russisk og spansk dans af Oliver Starpov) Musik: Pjotr Tjajkovskij (Svanesøen, 1876) Scenografi, lys- og videodesign: Mikki Kunttu Kostumer: Mia Stensgaard Videografik: Greenwall Designs AB/David Norström & Viktor Rundlöf Iscenesættelse: Nikolaj Hübbe med Stacy Caddell, James Clark, Ask la Cour, Gregory Dean, Oliver Starpov, Claire Still, Amy Watson og Ann Kolvig (børn) Forventet varighed: 2 time(r) og 25 minutter inkl. en pause