Større ensembler

To tenorer i Viborg

Torsdag 30. marts 2023, 19:00Skakbrædtet, Viborg

Om koncerten

De to tenorer Der er kun én solist ved denne koncert, men alligevel kan du glæde dig til at høre to tenorer. Det kan lyde mærkeligt, men forklaringen er ganske god. Da den norske tenorsaxofonist Håkon Kornstad som 32-årig var i New York for at spille jazz, gik han rundt med følelsen af, at han trængte til en ny udfordring. På sin tur besøgte han Metropolitan Opera – et besøg, der skulle vise sig at ændre alt. For den anerkendte jazzsaxofonist, der er blevet kaldt et af verdens største jazzhåb, ville pludselig hellere synge opera! Et halvt år senere fik han undervisning af den danske stjernetenor Tonny Landy, og i 2014 blev han uddannet som tenor ved Operaakademiet i Oslo. Men selvom det at synge opera fangede Håkon Kornstad, så er saxofonen langt fra lagt på hylden. I dag turnerer han rundt med den unikke kombination af saxofonjazz og operasang – en tenorsaxofon og en tenorstemme i én og samme koncert. Det er en af den slags ting, der skal opleves for at forstå det. Og det kan du, når Prinsens Musikkorps spiller koncert med Håkon Kornstad. Koncerten dirigeres af den unge norske dirigent Anna Hartmann, der blandt andet gennem tiden har dirigeret Arctic Philharmonic Orchestra og Stavanger Symphony Orchestra. Solist: Håkon Kornstad, saxofon og sang Dirigent: Anna Hartmann

Medvirkende

Prinsens Musikkorps
Ensemble

Prinsens Musikkorps

Blæserensemble · Skive
Se Prinsens Musikkorps
Flere klassiske koncerter i Viborg

Danmarks største nyhedsbrev om klassisk musik

Få overblik over kommende koncerter, festivaler og udvalgte anbefalinger fra hele landet.