Helsingør Kammeropera

Don Juan

Helsingør Kammeropera
Søndag 30. april 2023, 16:00Helsingør Teaterhus, Helsingør

Om koncerten

Mozarts udødelige opera om den ikoniske kvindeforfører Don Juan er sæsonens sidste operaproduktion. Don Juan repræsenterer det arketypiske i manden. Den uslukkelige trang til at forføre alle slags kvinder, som i den moderne mand – i de fleste tilfælde – er afbalanceret med mere civiliserede dyder og hensyn. For Don Juan er erobringen af kvinder – som han selv siger det i operaen – vigtigere end at spise eller trække vejret. Om det er gennem tvang, afpresning, charme eller løgn og løfter er mindre vigtigt. Igennem operaen følger vi ham, som han voldtager Donna Anna og myrder hendes far, flygter fra sin tidligere erobring Donna Elvira – som vil giftes med ham, forførelsen af Zerlina på hendes bryllupsdag samt belejringen af Donna Elviras tjenestepige til hans endeligt, hvor Donna Annas fars ånd kalder ham til Helvede. Tilsyneladende en moralsk fortælling, hvor det onde og fordærvede får sin bekomst. Men kan Don Juan overhovedet slås ihjel, eller vil han altid leve blandt os, inde i os? Don Juans hårdt prøvede kammertjener, Leporello, vil i denne opsætning være historiens hovedperson og fortæller. Don Juan er iscenesat som kammeropera af instruktør Guido Paevatalu, som for at illustrere temaets tidsløshed sender fortællingen på en rejse gennem tiderne fra renæssancen, over 1920’erne og frem til nutiden. Operaen synges på dansk med fortæller og er arrangeret for kammerensemble bestående af violin, cello og klarinet. Varighed ca. 2 1/2 time. Medvirkende: ISCENESÆTTELSE Guido Paevatalu KAPELMESTER Leif Greibe DON JUAN Guido Paevatalu LEPORELLO Morten Staugaard DONNA ANNA Clara Thomsen DON OTTAVIO Jacob Andersen DONNA ELVIRA Vibeke Kristensen ZERLINA Camilla Illeborg MASETTO Hans Lawaetz KOMMANDANTEN Joel Kyhle Musikere fra Det Kongelige Kape Sweet Image Huset holder baren åben før forestillingen og i pausen. Dørene til Teaterhuset åbner en time før forestillingen.

Program

Medvirkende

Helsingør Kammeropera
Koncertserie

Helsingør Kammeropera

Helsingør

Helsingør Kammeropera er en lokal forankret forening der har til formål at fremme og udbrede kendskabet til opera og klassisk musik i Helsingør og omegn, og samtidig at være et kulturelt mål for publikum fra den anden side af sundet, hovedstaden og det øvrige Sjælland. Dette realiseres ved at ...

Se Helsingør Kammeropera
Musikere
  • Helsingør Kammeropera
Flere klassiske koncerter i Helsingør

Danmarks største nyhedsbrev om klassisk musik

Få overblik over kommende koncerter, festivaler og udvalgte anbefalinger fra hele landet.