Romantisk
Om koncerten
Den norske violinist Birgitte Stærnes har tidligere gæstet Rudersdal Sommerkoncerter og er nu tilbage med en klavertrio bestående af nogle af Norges fremmeste musikere. Hun har selv givet koncerter over det meste af verdenen, og i maj udkom hendes seneste indspilning, hvor hun er solist i en ny norsk violinkoncert. Nina Dolgintseva har studeret bl.a. hos den legendariske Mstislav Rostropovich og er nu ansat ved Den Norske Opera & Ballett. Jan Gunnar Sørbø optrådt som solist bl.a. i Slovakiet og er en af de få pianister, der har kastet sig over en samlet opførelse af Bachs Das Wohltemperierte Klavier. Tchaikovskys monumentale klavertrio er komponeret 1881-82 i Rom og har undertitlen Til minde om en stor kunstner med henvisning til vennen, dirigenten og komponisten Nikolai Rubinstein, der lige var død. Tchaikovsky var fortrinsvis orkesterkomponist og afviste først at komponere for trio. Han blev dog tilfreds med værket, omend han mente, at det var blevet meget symfonisk. De to første satser i Auerbachs 1. klavertrio er skrevet kort efter, at hun 17 år gammel havde forladt Sovjetunionen alene og ikke vidste, om hun ville se sin familie igen. Sidste sats blev tilføjet 4 år senere, og her forener hun alle de væsentlige temaer i værket.
Program
Medvirkende
Rudersdal Sommerkoncerter
Rudersdal Sommerkoncerter byder hvert år i august på 10 koncerter i det naturskønne Rudersdal nord for København. Koncerterne spilles af danske og udenlandske kunstnere, der både er virtuose på deres instrument og har et personligt og originalt bud på repertoire og koncertform. Repertoiret byder ...
Se Rudersdal Sommerkoncerter- Birgitte Stærnesviolin - Nina Dolgintseva, cello - Jan Gunnar Sørbø, klaver
Spillestedet: Søllerød Sognegård
Sognegården ligger i det eksklusive Søllerød og er opført af stjernearkitekterne Inger og Johannes Exner. Der står et Fazioli flygel i salen.
Se alle koncerter på Søllerød SognegårdFlere koncerter i nærheden
Danmarks største nyhedsbrev om klassisk musik
Få overblik over kommende koncerter, festivaler og udvalgte anbefalinger fra hele landet.
