Symfonisk
Større ensembler
Solo/duo

Del

Adresse

13 Ørestads Boulevard,
2300 København

Beskrivelse

En aften med Beethovens musik, når den er mest storslået og opløftende. Symfoni nr. 3, Eroica, hylder menneskets skaberkraft med uimodståelig energi. Solisten i den himmelske violinkoncert den danske violinstjerne Nikolaj Szeps-Znaider, og på dirigentpodiet er den dynamiske Stanislav Kochanovsky. Beethovens Symfoni nr. 3, Eroica-symfonien, er ikke til at komme udenom. Beethoven gør sin musik til en fælles sag for alle, for symfonien hylder menneskets muligheder og eksistens. Kraft og poesi er i fuldendt balance, og derfor er Eroica-symfonien så levende – og stadig et perle-eksempel på, hvad en symfoni kan være. I Beethovens Violinkoncert, komponeret få år efter Eroica-symfonien, nærmer mennesket sig det guddommelige, når den langsomme sats breder sine vinger. Der findes ikke mere bevægende musik i en klassisk koncertsal end denne. Og så livsbekræftende er det, når Violinkoncerten i sidste sats slutter med dansende musik i øjenhøjde med os alle. Den danske violinstjerne Nikolaj Szeps-Znaider er solist i den nok største af alle violinkoncerter. Dirigenten er den inspirerende Stanislav Kochanovsky, der har et meget frugtbart samarbejde med DR Symfoniorkestret, og som ved denne lejlighed har æren af at præsentere to af de største klassiske mesterværker. Program: Beethoven Violinkoncert Beethoven Symfoni nr. 3, Eroica Medvirkende: Stanislav Kochanovsky -Dirigent Nikolaj Szeps-Znaider - Solist, Violin DR Symfoniorkestret

Del

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev og få seneste nyt fra Live Klassisk

Live Klassisk
Kontakt

+45 2241 4168
info@liveklassisk.dk

Live Klassisk ApS
CVR 41507780

Copyright © 2025 Live Klassisk • Fortroligheds- og cookie-politik