Del
Adresse
7 Dantes Plads,
1556 København
Beskrivelse
Enestående kammermusik: Arild Kvartetten Glyptotekets sommerkoncerter præsenterer endnu engang verdensklassemusikere blandt romerske guder og helte i museets stemningsfulde Festsal. Kom og oplev Arild Kvartetten, som siden 2008 har markeret sig som et af Danmarks førende kammerensembler. Her opfører de to storslåede strygekvartetter af Joseph Haydn og Johannes Brahms. Haydns lystige ‘Kejserkvartet’ har fået sit navn efter komponistens personlige kejserhymne til Frans II, ’Gott erhalte Franz den Kaiser’, som optræder i andensatsens lyriske ’cantabile’, og som siden blev melodien til Tysklands kendte nationalsang, ’Deutschlandlied’. Den notorisk selvkritiske Brahms udgav blot tre strygekvartetter og den sidste blev hans yndlings. Musikken viser komponistens mere letsindige side og byder blandt andet på galoperende hornkaldstemaer, en blid tredjesats med bratschen i centrum og en livlig finale af otte variationer. Musikere Tobias Durholm, violin Johannes Søe Hansen, violin Stine Hasbirk, bratsch Ingemar Brantelid, cello Joseph Haydn (1732-1809) Strygekvartet, Op. 76, Nr. 3 i C-dur, ‘Kejserkvartetten’ (1797) Allegro Poco Adagio: Cantabile Menuetto Finale: Presto Johannes Brahms (1833-1897) Strygekvartet, Op. 67, Nr. 3 i Bb-dur (1875) Vivace Andante Agitato (Allegretto non troppo) Poco Allegretto con variazione Pris og billetter Billetten inkluderer entré til Glyptoteket hele dagen, så du kan opleve museets samlinger ifm. koncerten. Du kan også nyde en frokost i Picnic. Voksen: 180 kr. Under 27 år/studerende: 140 kr. Under 18 år: 110 kr. Årskortholder: 140 kr.