26. sept.
16:30 | 2023
Sigurd Barrett
,KORLIV
,Carl Nielsen Korskole
Gem
Anbefal
26. sept.
16:30 | 2023
Del
Adresse
Claus Bergs Gade 9,
5000 Odense
Sigurd & Orglet
Sigurd Barrett
,KORLIV
,Carl Nielsen Korskole
Beskrivelse
Kender du Instrumenternes Dronning? I anledning af Odense Internationale Orgelfestival 2023 bliver der mulighed for at opleve verdens største instrument, når entertainer Sigurd Barrett spiller koncerten ”Sigurd & Orglet” sammen med et stort børnekor fra KORLIV og Carl Nielsen Korskole. Selveste Mozart kaldte orglet for Instrumenternes Dronning og med god grund. Orglet er verdens største instrument, og det udgør i sig selv et enormt orkester med både fløjter, trompeter og basuner. Det er umuligt ikke at lade sig rive med og få begejstrede lys i øjnene, når alle orglets piber – lige fra de største, dybe baspiber til de lyseste, bittesmå piber – sætter i og spiller alverdens musik. Ved denne koncert får børn og deres familier mulighed for at høre Carl Nielsen Salens pragtfulde orgel folde sig ud, synge med på Sigurds vidunderlige sange sammen med det store børnekor og til sidst komme op på korbalkonen og se, hvordan det store orgel egentlig ser ud helt tæt på. Alle – såvel børn som voksne i alle aldre – fortjener at mærke det store orgelbrus, som dette imponerende instrument kan præstere. Det er ganske GRATIS at opleve denne fantastiske koncert, og de gratis billetter skal blot bestilles på forhånd. Så tøv ikke med at tage hele familien under armen og kom ind i Carl Nielsen Salen til en forrygende eftermiddag i selskab med Sigurd, Bjørnen Bjørn, glade børnekorsangere og ikke mindst: ORGLET. Gratis adgang Varighed: 1 time
Del
Danmarks største nyhedsbrev om klassisk musik
Få overblik over kommende koncerter, festivaler og udvalgte anbefalinger fra hele landet.
