SymfoniskStørre ensemblerSamtidsmusik

Klassisk på Fairbar - Koncert med Aarhus Kammerorkester

Aarhus Kammerorkester
Lørdag 30. september 2023, 16:00Fairbar, Aarhus

Om koncerten

Oplev klassisk musik i usædvanlige rammer, når Aarhus Kammerorkester - tidligere Ensemble Pluma - giver koncert i Domen 🎵 Med sig har de musik, der både aer med og mod hårene - og som de alt i alt håber, vil være med til at udvide vores fælles idé om, hvad klassisk musik er for noget. Koncerten starter med Arvo Pärts meditative værk 'Summa', der er bygget på blot én eneste akkord og er et perfekt eksempel på Pärts meget personlige 'tintinnabulli'-teknik. Errollyn Wallens mangefacetterede værk 'NNENNA' for septet og dirigent følger op. Errollyn Wallen er en nulevende komponist, bosat i Skotland, som for nylig blev kåret som en af de 20 mest spillede kvindelige komponister globalt. Herefter spilles Samuel Barbers berømte og dybt rørende 'Adagio for Strings', der er så kendt, at den ofte spilles ved amerikanske statslederes begravelser samt ved de største memorials for 9/11. Koncerten slutter af med Mozarts smukke klarinetkoncert, spillet af orkestrets faste klarinettist Madeleine F. Nilsen. Mozart behøver ingen introduktion, og klarinetkoncerten skal simpelthen bare opleves. Det er et af Mozarts smukkeste værker, skrevet blot to måneder før hans død. FRI ENTRE 💙 Program: Arvo Pärt: Summa, for strygeorkester (1977) Errollyn Wallen: NNENNA (2018) Samuel Barber: Adagio for Strings (1936) W. A. Mozart: Koncert for klarinet i A-dur K. 622 (1791) - Solist Madeleine F. Nilsen Medvirkende: Aarhus Kammerorkester og dirigent Magnus Plejdrup

Program

Flere klassiske koncerter i Aarhus

Danmarks største nyhedsbrev om klassisk musik

Få overblik over kommende koncerter, festivaler og udvalgte anbefalinger fra hele landet.