Større ensembler
Opera

Del

Adresse

10 Ekvipagemestervej,
1438 København

Beskrivelse

Tjajkovskijs smukke og tragiske hit-opera på Operaens Store Scene Eugen Onegin er bevægende og berigende med sin storladne og længselsfulde musik, der fører os ind i den kvindelige hovedpersons inderste følelsesliv fuldt af følelser og fornuft. Operaen, der er baseret på Pusjkins udødelige versroman, kunne måske have heddet Tatjana Larina, for vi oplever alt fra Tatjanas synsvinkel, og hendes musikalske skæbnemotiv gennemsyrer operaen. Tjajkovskij elskede sin heltinde og identificerede sig i høj grad med hende. Den unge og uerfarne Tatjana forelsker sig i den selvsikre Eugen Onegin. Hun erklærer ham sin kærlighed i et sitrende åbenhjertigt brev, men han afviser hende køligt. Til en fest lægger Onegin i drilleri an på Tatjanas søster Olga. Hendes forlovede Lenskij udfordrer Onegin til duel, og det får en dødelig udgang for Lenskij. Mange år senere mødes Tatjana og Onegin igen, og nu er rollerne byttet om - Tatjana stråler af moden selvsikkerhed, og Onegin fortryder bittert. Den berømte, franske instruktør Laurent Pellys sætter i sin iscenesættelse fokus på frustrerede mennesker som skæbnens kastebolde. Sofie Elkjær Jensen debuterer som Tatjana over for Jens Søndergaards Onegin, og Det Kongelige Kapels kommende chefdirigent, den internationalt fremstormende Marie Jacquot, står for den musikalske ledelse. Eugen Onegin synges på russisk med danske overtekster. I samarbejde med La Monnaie/De Munt. ”Eugen Onegin er en af de smukkeste operaer, der nogensinde er skrevet og også en af mine absolutte favoritter.” Marie Jacquot, dirigent Egnet fra 12 år. Forventet varighed: 3 time(r) inkl. en pause Instruktør: Laurent Pelly Dirigent: Marie Jacquot Scenograf: Massimo Troncanetti Kostumedesign: Laurent Pelly Koreograf: Lionel Hoche Lysdesign: Marco Giusti Medvirkende: Marie Jacquot -Dirigent Jens Søndergaard - Eugen Onegin Jacob Skov Andersen - Lenskij Artyom Wasnetsov - Gremin Sofie Elkjær Jensen - Tatjana Astrid Nordstad - Olga Hanne Fischer - Larina Johanne Bock - Filipjevna

Del

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev og få seneste nyt fra Live Klassisk

Live Klassisk
Kontakt

+45 2241 4168
info@liveklassisk.dk

Live Klassisk ApS
CVR 41507780

Copyright © 2025 Live Klassisk • Fortroligheds- og cookie-politik