Del
Adresse
9 Kongens Nytorv,
1050 København K
The Dante Project
Beskrivelse
Danmarkspremiere på stjernekoreografen Wayne McGregors vilde og poetiske ballet Det er ikke alle, der tør at tage livtag med Dantes ”Den guddommelige komedie”, men den engelske koreograf Wayne McGregor havde modet og skabte en unik, smuk og anmelderrost ballet, vi nu kan opleve for første gang i Danmark. Balletten The Dante Project blev uropført i 2021 i anledning af 700-året for Dante Alighieris død, og det er en episk odyssé gennem efterlivet skabt af nogle af vor tids mest banebrydende navne på den internationale kunstscene: koreografen Wayne McGregor, komponisten Thomas Adès og billedkunstneren Tacita Dean. De bringer denne middelalderlige fantasi til live gennem dansen og skaber et fascinerende univers, hvor lyd, bevægelse og lys danner kernen i en gådefuld og foranderlig konstellation. Den guddommelige komedie er skrevet af Dante Alighieri i 1300-tallet og regnes for et af de største værker i litteraturen. Vi kommer vidt omkring i filosofiens, religionens og poesiens verden, når Dante tager på en færd gennem helvede, skærsilden og paradis. Han ledsages først af den romerske digter Virgil, der symboliserer den menneskelige fornuft, og til sidst af sit livs inspiration Beatrice, som legemliggør kærligheden og håbet. Undervejs møder han en vrimmel af karakterer fra mytologien og historien, mens han bevæger sig fra mørke over fredfyldt ro og til sidst jublende ekstase, da han endelig møder det guddommelige. Koreografi: Wayne McGregor Musik: Thomas Adès Scenografi og kostumer: Tacita Dean Lysdesign: Lucy Carter Dirigent: Robert Houssart Medvirkende: Koreografen Wayne McGregors Dirigent: Robert Houssart Det Kongelige Kapel
Del
Danmarks største nyhedsbrev om klassisk musik
Få overblik over kommende koncerter, festivaler og udvalgte anbefalinger fra hele landet.
