Crossover

Del

Adresse

10 Ekvipagemestervej,
1438 København

Beskrivelse

Vær med, når Røst, LGBT+ Danmark og Det Kongelige Teater inviterer en gruppe unge queers på talerstolen i Operaens foyer. Under Winter Pride indtager en flok unge queers scenen i Operaens smukke foyer for at sætte ord på det, der optager dem lige nu - blandt andet rettigheder for transpersoner, vigtigheden af fællesskaber og mental trivsel blandt LGBT+ personer. Arrangementet er kulminationen på et intensivt talerskoleforløb skabt af Røst, hvor en gruppe unge, der bl.a. er aktive i LGBT+ Danmark, er blevet klædt på til at tage ordet og bruge deres stemme. Nu er de klar til at erobre scenen og holde en tale om det, de har på hjerte - med Winter Pride som det farvestrålende bagtæppe. Talerne er: Rasmus (han/ham & de/dem) Levi (han/ham & de/dem) Aslak (han/ham) Chance (de/dem) Emil (han/ham) Udover de unge talere byder programmet på en strygekvartet fra Det Kongelige Kapel, en kort koncert og en samtale med musikeren Asbjørn, og så skal vi synge fællessang. Skuespiller Kristoffer Eriknauer er vært og vil guide os trygt gennem dagens temaer. Dørene åbner kl. 16.00. Programmet starter kl. 17.00. Ordet er frit. Lyt med og bliv klogere. Om arrangørerne: Røst er en talerskole, der arbejder for at give unge mod og redskaber til at deltage i den offentlige samtale og tro på, at deres stemme er vigtig. Røst er drevet i et tæt samarbejde mellem Vallekilde Højskole og Ungdomsbureauet. Det Kongelige Teater har i 250 år leveret uforglemmelige oplevelser til danskerne og byder hver sæson på nye store oplevelser med ballet, opera, skuespil og klassisk musik. Samtidig kærer Nationalscenen sig om at være en aktiv stemme i de dagsordener, der fylder i hverdagen, og være bredt til stede for alle danskere. LGBT+ Danmark er Danmarks største og ældste politiske forening for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner og alle andre, der bryder med normer for køn og seksualitet. Praktisk info Arrangementet foregår i Operaens foyer den 21. februar kl. 17.00-19.00. Det er gratis, men man skal booke billet for at få adgang. Der kan max bestilles fire billetter per person. Billetten giver adgang til Operaens foyer fra kl. 16.00-19.00. Pladser på stole og puder tildeles efter ”først til mølle”-princippet. Det er ikke tilladt at spærre pladser til andre. Ståpladser og øvrige siddepladser på gulv anvises af forhuset under hensyntagen til flugtveje og scenens opbygning. Arrangementet er støttet af Tuborgfondet.

Del

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev og få seneste nyt fra Live Klassisk

Live Klassisk
Kontakt

+45 2241 4168
info@liveklassisk.dk

Live Klassisk ApS
CVR 41507780

Copyright © 2025 Live Klassisk • Fortroligheds- og cookie-politik