Philippa Cold
,Anders Kampmann
,Canio og Teit Kanstrup
,Skt. Olai Vokalensemble
,Leif Greibe
,musikere fra det Kgl. kapel
Gem
Anbefal
10. mar.
16:00 | 2024
Helsingør Teaterhus
Helsingør
Del
Adresse
CAVALLERIA / PAGLIACCI
Philippa Cold
,Anders Kampmann
,Canio og Teit Kanstrup
,Skt. Olai Vokalensemble
,Leif Greibe
,musikere fra det Kgl. kapel
Beskrivelse
Cavalleria / Pagliacci To veristiske mesterværker Helsingør Kammeroperas sidste store operaforestilling i denne sæson, bliver de to veristiske mesterværker Mascagnis Cavalleria Rusticana og Leoncavallos I Pagliacci. Det bliver første gang vi skal opleve de to operaer i en akt sammen på Kammeroperaen, hvor vi tidligere har opført I Pagliacci (Bajadser) for sig selv eller i andet selskab. Det er ikke uden grund at Cavalleria Rusticana og I Pagliacci næsten altid bliver spillet sammen, for deres fortællinger og stilarter supplerer hinanden utrolig godt. Tilsammen er de et mesterligt eksempel på italiensk verisme, som fokuserer på følelsesmæssigt intense og voldelige historier, der ofte fremhæver almindelige menneskers liv for at være mere realistiske. Vi har fået den unge talentfulde operainstruktør, Tine Topsøe, til at iscenesætte operaerne og glæder os meget til dette nye og lovende samarbejde. Ved sin side har hun scenograf Catia Hauberg, som nogle måske husker fra en meget smuk Don Pasquale på Kammeroperaen. På scenen har vi en perlerække af unge fremadstormende danske sangere bl.a. Philippa Cold i rollen som Santuzza, Anders Kampmann som Turiddu og Canio og Teit Kanstrup som Alfio og Tonio. Desuden medvirker for første gang Skt. Olai Vokalensemble. Kapelmester Leif Greibe har arrangeret operaerne for et kammerensemble bestående af violin, cello, klarinet og klaver og vil herudover varetage den musikalske ledelse. Synopsis Cavalleria Rusticana udspiller sig i en siciliansk landsby en påskemorgen. Turridu er forelsket i Lola, hans tidligere kærlighed. Lola har giftet sig med en anden, mens han var udstedt som soldat, men har taget ham som sin elsker efter hans hjemkomst. I mellemtiden har Turiddu nået at trøste sig med Santuzza, som han dermed har vanæret ved ikke at ville gifte sig med hende. I sin fortvivlelse afslører Santuzza utroskaben for Lolas mand og det får fatale konsekvenser. Handlingen i I Pagliacci udspiller sig i en lille by Calabrien, hvor en omrejsende teatertrup, der omfatter klovnen Canio, hans kone Nedda og hendes elsker Silvio, gør klar til aftenens komedie. Canio, som i komedien skal spille en ægtemand, hvis kone er ham utro – til stor morskab for publikum – har netop fået nys om Neddas utroskab og opildnet af jalousi, ender han med at slå sin kone ihjel for åben tæppe. Varighed ca. 2 1/2 time inkl. pause.
Del
Danmarks største nyhedsbrev om klassisk musik
Få overblik over kommende koncerter, festivaler og udvalgte anbefalinger fra hele landet.
