Del
Adresse
10 Ekvipagemestervej,
1438 København
Beskrivelse
Puccinis populære opera i ny og smuk opsætning i Operaen Japansk tragedie i tre akter af Giacomo Puccini Alle rives med af Puccinis dramatiske opera Madame Butterfly om den unge kvinde, der udnyttes og brutalt får sine sommerfuglevinger revet af. Den tragiske kærlighedshistorie om den japanske geisha Cio-Cio-Sans møde med en amerikansk løjtnant i Nagasaki er dybt bevægende og samtidig ætsende stærk med sin imperialismekritik og sit portræt af en kvinde, som naivt drømmer om, at et andet liv er muligt. Cio-Cio-San personificerer kærligheden i reneste form; tilliden, der svigtes af en selvoptaget åndløshed, skildres intenst af Puccini. Madame Butterfly indeholder musik af højeste karat: Butterflys længselsfulde arie, nynnekoret under hendes natlige venten på flådeofficeren Pinkerton samt den afsluttende dramatiske scene, hvor hun efter et hjerteskærende farvel til sin lille søn også tager afsked med sit eget liv. Sydkoreanske Karah Son synger titelrollen. Hun er elev af den berømte sopran Mirella Freni og har med sin smukke og facetterede stemme gjort netop dette parti til sin signaturrolle over store dele af verden. Alternerende debuterer Gisela Stille fra Den Kongelige Opera i det ikoniske parti. Pinkerton synges af to internationalt anerkendte tenorer: amerikaneren Evan LeRoy Johnson og newzealænderen Thomas Atkins. Madame Butterfly synges på italiensk med danske overtekster. I samarbejde med Oper Graz. Egnet fra 12 år. Forventet varighed: 2 time(r) og 45 minutter inkl. en pause Instruktør: Floris Visser Genopsætningsinstruktør: Lars Braun Dirigent: Paolo Carignani Scenograf: Gideon Davey Kostumedesign: Jon Morrell Koreograf: Pim Veulings Lysdesign: Malcolm Rippeth Videodesign: Philip Fleischer Medvirkende: Paolo Carignani - Dirigent Karah Son - Cho-Cho San Gisela Stille - Cho-Cho San Hanne Fischer - Suzuki Hyona Kim - Suzuki Evan LeRoy Johnson - B.F. Pinkerton Thomas Atkins - B.F. Pinkerton Palle Knudsen - Sharpless Jens Søndergaard - Sharpless Morten Staugaard - Onkel Bonze Kyungil Ko - Onkel Bonze Fredrik Bjellsäter - Goro Ivar Magnus Sandve - Goro Cecilia Lund Tomter - Kate Pinkerton Helena Bjarkadottir - Kate Pinkerton Det Kongelige Kapel Det Kongelige Operakor