Del
Adresse
1 Musikkens Plads,
9000 Aalborg
Beskrivelse
Beethoven & Mozart Program: Luigi Cherubini: Lodoïska – Ouverture Ludwig van Beethoven: Tripelkoncert for violin, cello og klaver, C-dur, op. 56 W. A. Mozart: Symfoni nr. 36, C-dur – Linz Medvirkende: Dirigent: Joshua Weilerstein Solister: Trio con Brio Copenhagen Aalborg Symfoniorkester Påskekoncert med lette og lyse værker Den italienske komponist Luigi Cherubini var mest kendt for sine operaer, som blev meget populære – blandt andre Rossini roste dem meget. Aftenen indledes med Cherubinis ouverture til Lodoïska, som fik premiere i Paris i 1791. Dernæst er Beethoven på programmet – han anså i øvrigt Cherubini som den største af sine samtidige. Danske Trio con Brio Copenhagen er solister i et af Beethovens mest tilgængelige værker skrevet for en usædvanlig besætning, klavertrio og orkester. Værket er et ungdomsbillede - fyldt med liv og vitalitet og byder på et overflødighedshorn af virtuose solistiske indslag. Efter pausen fortsætter de lyse toner. På vej hjem fra et besøg i Salzburg stoppede Mozart og hustruen i Linz, og her ville man gerne have en koncert, men Mozart havde ikke noder med – og så måtte han jo komponere. På bare fire dage skrev han sin Linz Symfoni, hvor han rystede den ene genialitet efter den anden ud af ærmet – og hele tiden med et smil på læben. Gratis koncertintroduktion v/Jan Mygind kl. 18.30