Del
Adresse
Beskrivelse
Koncert weekend med Royal Danish Brass Det danske blæserensemble par excellence, Royal Danish Brass, gæster Sostrup med et program som både præsenterer det kongelige og det adelige i første afdeling af koncerten – og efter pausen fejrer foråret med iørefaldende kompositioner og sange. Royal Danish Brass blev grundlagt i 1977 af unge musikere i Det Kongelige Kapel og har siden da spillet en vigtig rolle i dansk musikliv med koncerter over hele landet og i udlandet, förstås. Det Kongelige Kapel er verdens ældste orkester grundlagt i 1448 og har således bestået i 575 år. I Christian den 4.s regeringstid 1588-1648 blomstrede musikken og kongen knyttede de allerbedste tonekunstnere til hoffet, John Dowland, Mogens Pedersøn, Magnus Thomsen og William Brade. Gennem alle årene har man omhyggeligt nummereret alle kapelmusikerne og således er ensemblets leder og basunist, Keld Jørgensen, kapelmedlem nr. 902. Keld Jørgensen startede sin professionelle karriere som 18-årig med tre år som solobasunist i Den Kongelige Livgardes Musikkorps derefter 10 år i Aarhus Symfoniorkester og endelig 32 år i Det Kongelige Kapel. Keld Jørgensen var medstifter af Royal Danish Brass i 1977 og han blev i 2005 dekoreret med Dannebrogordenens ridderkors af 1. grad for sin indsats i dansk musikliv. Koncert billet - 125,00 kr.