Kompopolex

10. juni

19:30 | 2024

Støberiet

København

perkussionisten Aleksandra Gołaj

,

harmonikaspilleren Rafał Łuc

,

computermusikeren Jacek Sotomski

Gem

Anbefal

Crossover

10. juni

19:30 | 2024

Støberiet

København

Billetter
Billetter
Crossover

Del

Adresse

Blågårds Plads 5,
2200 København

Kompopolex

perkussionisten Aleksandra Gołaj

,

harmonikaspilleren Rafał Łuc

,

computermusikeren Jacek Sotomski

Beskrivelse

Kompopolex er en polsk trio bestående af perkussionisten Aleksandra Gołaj, harmonikaspilleren Rafał Łuc og computermusikeren Jacek Sotomski. Sammen bevæger de sig på tværs af grænserne mellem klassisk musik og konceptuel kunst, og de tre musikere ses hyppigt forlade deres instrumenter til fordel for at danse, synge og navigere i store mængder kabler. Gennem fire værker, der spænder fra fra Stellan Veloces udforskning af 60'ernes mondo-film til Kelley Sheehans ineffective 3D – et værk om lydforurening, kollapsende strukturer og entropisk materiale – og Agata Zemlas musikalske monument for den legendariske biolog Simona Kossak, får publikum i denne koncert mulighed for at opleve spændevidden i trioens eksperimenterende arbejde. Zemlas elektroakustiske værk, Simona, for harmonika, perkussion og liveelektronik benytter gran, fyrrekogler og journalistisk materiale til at mindes Simona Kossaks mangeårige og utrættelige kamp for at beskytte den gamle Białowieża-skov – en kamp, hun kæmpede sideløbende med, at hun bragte viden om de biologiske videnskaber til masserne gennem radioudsendelser, hvorfra udpluk er vævet direkte ind i værkets musik. Veloces Mondo Manifest-o er en række korte sange, der er kontrasteret med hinanden som chokklippene fra 60'ernes sensationelle mondo-film. Disse film var karakteriseret ved deres eurocentriske blik på mangfoldigheden af menneskelige ritualer, og i Veloces værk er denne morbide opmærksomhed rettet indad mod vestlige praksisser. Begge værker deler med Sheehans "entropiske materiale" en tilgang til musik, der nærmest kan beskrives som videnskabelig. Koncerten byder også på et værk af Sofie Meyer, som også er kendt for at udforske temaer og teknikker med rod i videnskaben. Meyer har for eksempel undersøgt muligheden for at omdanne celledelingsprocesser til lydligt materiale. Program: - Sofie Meyer: Bubble Honeycomb Coral (uropførelse) - Stellan Veloce: Mondo Manifest-o - Kelley Sheehan: inefficient 3D (bestilt af Barlow Endowment for Music Composition at Brigham Young University) - Agata Zemla: Simona

Del

Flere klassiske koncerter i København

Danmarks største nyhedsbrev om klassisk musik

Få overblik over kommende koncerter, festivaler og udvalgte anbefalinger fra hele landet.