FYRAFTENSOPERA & TALK
Om koncerten
Operasanger Morten Frank Larsen debuterer som skuespiller i teaterforestillingen «BAG FACADEN» på Team Teatret i september 2024. I en samtale med teaterdirektør Michael Asmussen fortæller Morten om oplevelsen med at indgå i en teaterforestilling og de udfordringer, det giver for en operasanger. Mange interessante spørgsmål rejser sig: Hvordan har rejsen været? Hvilke bespænd har der været undervejs? Er der egentlig forskel på arbejdsmetoder for en operasanger og en skuespiller? En operasanger følger takten og tonearten, når han synger, men gør en skuespiller det? Og kan de to genre og arbejdsmetoder overhovedet arbejde sammen? Det bliver dog ikke kun snak det hele, for eftermiddagen bliver krydret med arier af Morten, som han synger akkompagneret af en pianist, der spiller på teatrets flygel. Kig forbi – nyd en kop kaffe, et glas øl eller vin og få et unikt indblik i en operasangers arbejde som skuespiller. Morten Frank Larsen er østrigsk kammersanger og har sunget på Metropolitan samt modtaget priser for sit virke som operasanger. Michael Asmussen er skuespiller, instruktør og manuskriptforfatter og kender derfor skuespillerens arbejde indgående. Det store spørgsmål er: Kan man overhovedet forene opera og teater? MEDVIRKENDE Operasanger Morten Frank Larsen Teaterdirektør Michael Asmussen Pianist : Fyraftensopera & Talk præsenteres i samarbejde med Team Teatret
Medvirkende
Herning Opera Festival
En operafest for alle aldre og ører Herning Opera Festival er en operafest for alle aldre, alle typer, alle slags ører, alle musikelskere – både operakendere og operanovicer. Vores mål er at præsentere opera, som publikum aldrig har oplevet det før. Vi tager med andre ord operaen ud af ...
Se Herning Opera Festival- Operasanger Morten Frank Larsen
Flere koncerter i nærheden
Danmarks største nyhedsbrev om klassisk musik
Få overblik over kommende koncerter, festivaler og udvalgte anbefalinger fra hele landet.
