Carmen og Jonathan Tetelman
Om koncerten
“Den fyr er en komplet stjerne!” skrev en anmelder fra New York Times om tenoren Jonathan Tetelman. Under operafestivalen kan han opleves med Tivoli Copenhagen Phil, samt sine to solistkolleger, den rumænske mezzosopran Ramona Zaharia og barytonen Ariun Ganbaatar fra Mongoliet. Der er lagt op til et jalousidrama af rang, når den talentfulde trio disker op med uddrag af Georges Bizets klassiker ‘Carmen’. En fortælling om den skønne, temperamentsfulde Carmen, der kunne fordreje hovedet på enhver mand og fik en grum skæbne. Bizets intense opera byder på smægtende, fyrige toner med masser af sydlandsk inspiration, hjerteskærende arier og stolte tyrefægtere, og ‘Carmen’ er ikke uden grund en af de mest spillede operaer. Den griber sit publikum fra første tone. Christoph Gedschold dirigerer Tivoli Copenhagen Phil, og der venter os nogle af de lækre mellemspil, som Bizet har tryllet ind i sit musikalske drama om Carmen. Jonathan Tetelman er født i Chile og uddannet i New York, og han er i fuld gang med en stor international karriere. Han har kontrakt med et af verdens mest anerkendte pladeselskaber, Deutsche Grammophon, hvor han i efteråret 2023 udgav et album med arier fra ikke mindre end ni forskellige operaer af Puccini, deriblandt arien ‘Nessun Dorma’. HOLDET BAG: Tivoli Copenhagen Phil Dirigent: Christoph Gedschold Solister: Jonathan Tetelman, tenor Ramona Zaharia, mezzosopran Ariun Ganbaatar, baryton PROGRAM En koncertant opførelse af uddrag fra George Bizets opera Carmen præsenteret af værter fra Stjernestunder Festival. SAMARBEJDE & STØTTE Koncerten finder sted i samarbejde med Tivoli Copenhagen Phil og er både en del af TorsdagsKlassisk og Stjernestunder Festival i Tivoli. Stjernestunder er støttet af Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, og SommerKlassisk er støttet af Augustinus Fonden. Koncerten finder sted i samarbejde med Tivoli Copenhagen Phil og er både en del af TorsdagsKlassisk og Stjernestunder Festival i Tivoli. Varighed: Ca. 2 timer inkl. pause ENTRÉ Normal: 195-475 kr. inkl. gebyr
Program
Medvirkende
Copenhagen Opera Festival
Program 2024 Der venter koncerter, nye operaværker, festivalklassikere og traditionen tro en Festivalscenen på Den Røde Plads. Vi glæder os til at kunne offentliggøre det fulde program i slutningen af maj. FORESTILLINGER OG NYE OPERAVÆRKER
Se Copenhagen Opera Festival- tenoren Jonathan Tetelman
- Ramona Zahariamezzosopran
- Ariun Ganbaatarbaryton
LYT TIL MUSIK AF KONCERTENS KOMPONISTER
Opret en gratis Live Klassisk bruger for at lytte
Spillestedet: Tivolis Koncertsal

Tivolis Koncertsal ligger i hjertet af Tivoli og blev oprindeligt opført i 1902 i maurisk stil ved Richard Bergmann og Tivoli-direktør Knud Arne Petersen. I 1944, under tyskernes besættelse af Danmark, blev den sprængt i luften som en hævnaktion mod den danske modstandsbevægelse. Den nuværende ...
Se alle koncerter på Tivolis KoncertsalFlere koncerter i nærheden
Danmarks største nyhedsbrev om klassisk musik
Få overblik over kommende koncerter, festivaler og udvalgte anbefalinger fra hele landet.
