Opera

Del

Adresse

18 Havnegade,
6700 Esbjerg

Beskrivelse

Mozart møder Morten Korch Forestillingen er en del af Den Ny Operas Tryllefløjten & Festival 2024 Der kan med stor fordel købes partoutkort til hele festivalen. ”Når bønder elsker”, kalder Operakompagniet NONTADAR deres egen meget frie fortolkning af klassikeren Figaros Bryllup. Her mødes Mozart med Morten Korch i en sprællevende forestilling leveret af 6 sangere og 1 pianist på en stort set tom scene. Den unge greve Elmer Vivas store anseelse og hans gode udseende er steget ham til hovedet. Han har et alt for godt øje til de unge piger på sin gård. Grevinde Rosa, grev Elmers selvopofrende og ædle hustru, kan ikke længere skjule for sig selv, at greven har besudlet deres ægteskab med sine eskapader. Rosa må lide den tort, at hendes mand nu har kastet sit lystne blik på deres kække og velformede stuepige Susanne. Susanne er trods sin uskyld ikke blind for grevens lumpne hensigter, og Susanne er ikke den, der stikker op for bollemælk. Hun er nemlig forlovet med fodermesteren Figaro. Han døjer med et iltert gemyt og kan også slå en proper næve. Så ve den stakkels grev Elmer, hvis han kommer til at stå i vejen for Figaros bryllup. Mozarts eviggrønne klassiker om troskab og utroskab, om dyd og begær, om hårdhed og tilgivelse er i bedste Morten Korch-stil omplantet til et dansk landbrugsmiljø i 50’erne. Et broget figurgalleri strikker de mest utrolige intriger sammen – den frække mekanikerpige Karen Bino, den durkdrevne sognerådsformand Doktor Bertelsen, den sleske spillelærer hr. Bassen, den fordrukne gartner Anton, den kåde malkepige Barbara og den skidtvigtige formand for husmoderforeningen madam Lina. Operakompagniet Nontardar sender en ironisk, men yderst kærlig hilsen til den danske komediearv, samtidig med de gør Mozarts geniale musik fuld ære. Medvirkende: Marie Dreisig Joachim Knop Philippa Cold William Jønck Pedersen Stina Schmidt Thomas Storm Jacob Beck Forestillingen varer ca. 2 timer inkl. pause. Priser 100 kr.

Del

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev og få seneste nyt fra Live Klassisk

Live Klassisk
Kontakt

+45 2241 4168
info@liveklassisk.dk

Live Klassisk ApS
CVR 41507780

Copyright © 2025 Live Klassisk • Fortroligheds- og cookie-politik