Symfonisk
Større ensembler

Del

Adresse

2 Thomas Jensens Allé,
8000 Aarhus

Beskrivelse

Tiltrædelseskoncert - I front for Aarhus Aarhus har fået ny chef, og med ham følger et skift i hele byens grundtone. Gå ikke glip af den skelsættende begivenhed, når vi byder Dima velkommen til byen. Fest og fejring – og et par af musikhistoriens mest bjergtagende værker: Vi byder vores nye chefdirigent velkommen med manér. Dmitry Matvienko (Dima) kommer til at stå i spidsen for orkestret de næste tre sæsoner – og denne koncert er hans officielle tiltrædelseskoncert. Dét fejrer vi med fyrværkeri – (næsten) helt bogstaveligt: I Stravinskijs boblende, sprudlende fyrværkerimusik kan vi høre raketternes lysende dans over himlen. Korngold er en mester i at skabe filmisk, billedskabende musik – og hans violinkoncert er ganske enkelt klassisk musik, når den er allermest iørefaldende, legende og uimodståelig. ”Korngolds violinkoncert er fuld af kærlighed til livet, fuld af glæde og udtryk og klare farver. Det er en fantastisk koncert,” fortæller koncertens solist, den blændende Alena Baeva. Denne sæson står i det uforklarliges tegn – og intet er vel i så høj grad uden for vores fatteevne som døden. Og dog: Aldrig er den blevet så indfølt og levende(!) beskrevet som i Strauss’ Tod und Verklärung. Fra metafysik til musikalsk fyrværkeri: Velkommen til en ny æra med Dmitry Matvienko. Efter koncerten kan du møde Dima og få mulighed for at stille spørgsmål til vores nye chefdirigent. Mervirkende: Dirigent Dmitry Matvienko Solist Alena Baeva violin Aarhus symfoniorkester Værker: I. Stravinskij Fyrværkeri E. Korngold Violinkoncert R. Strauss Tod und Verklärung

Del

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev og få seneste nyt fra Live Klassisk

Live Klassisk
Kontakt

+45 2241 4168
info@liveklassisk.dk

Live Klassisk ApS
CVR 41507780

Copyright © 2025 Live Klassisk • Fortroligheds- og cookie-politik