Del
Adresse
Beskrivelse
Velkommen til Hvide Sande Masterclass 2024. 13.-21. september På Hvide Sande Masterclass 2024 findes en unik mulighed for at opleve og fordybe sig i klassisk musik gennem 10 offentlige koncerter. Disse koncerter præsenteres af både mestre inden for musikverdenen og årets exceptionelle unge talenter. De unge musikere, der deltager i Hvide Sande Masterclass, udvælges nøje gennem en ansøgningsproces, hvor masterclass professorerne udvælger de mest lovende klassiske talenter, både nationalt og internationalt. Fokus under masterclassen lægges ikke kun på det kammermusikalske sammenspil, men også på solistiske præstationer. Masterclassprofessorerne underviser i sololektioner, deltager i kammermusikensembler med de unge musikere, coacher etablerede grupper under masterclasslektionerne og optræder ved koncerterne. Dette skaber en unik dynamik, der inspirerer de unge musikere til kontinuerlig personlig og musikalsk udvikling. Årets røde tråd - Rued Langgaard I år vil der være en Rued Langgaard koncert torsdag den 19. september, hvor nogle af hans berømte men også ukendte værker opføres. Vi vil gerne sætte fokus på vores danske komponister. Dette er både for at lade koncertgængerne få oplevelsen af skønheden i den danske musikskat, men også for at lære de unge talenter fra hele verden, hvad dansk musikliv rummer. Derfor vil Rued Langgaards musik i år kunne høres på flere af årets 10 koncerter, og særligt på denne Rued Langgaard Koncert. Program: Wolfgang Amadeus Mozart, Violin sonate Nr. 18 i G-dur K.301 I. Allegro con spirito II. Allegro Tze Hin Kelvin NG Thomas Darelius Johannes Brahms, Cello sonate nr. 2 op. 99 I. Allegro vivace II. Adagio affettuoso Arjun Ganguly Thomas Darelius Dimitri Schostakovich, 5 stykker for 2 violiner og klaver I. Prelude II. Gavotte III. Elegy IV. Waltz V. Ploka Elene Meipariani, violin 1 Sungeun Bae, violin 2 Maria Pukhlianko Ravel Violin sonate nr. 2 i G-dur I. Allegretto II. Blues. Moderato III. Perpetuum mobile. Allegro Megumi Fujita Thomas Darelius PAUSE Erno Dohnányi, Klaverkvintet Nr. 1, Op. 1 I. Allegro. II. Scherzo. Allegro vivace. III. Adagio, quasi andante. IV. Finale. Allegro animato. Professorer: Andrej Bielow, violin 1 Carolin Widmann, violin 2 Claus Myrup Jakob Kullberg Maria Pukhlianko Billet 100 kr pr. person. Børn og unge under 20 år - Gratis. Køb online eller ved entré.