Beethoven i godt humør
Om koncerten
Glyptotekets sommerkoncerter præsenterer endnu engang verdensklassemusikere blandt romerske guder og helte i museets stemningsfulde Festsal. Kom og oplev de to skandinaviske musikere af imponerende internationalt format, cellist Andreas Brandelid og pianist Christian Ihle Hadland, når de fortolker cellosonater af Beethoven. Den unge komponist dedikerede sin første cellosonate til den preussiske Kong Friedrich Wilhelm II, som selv spillede cello. Sonatens førstesats begynder med en langsom adagio, hvorefter musikken kastes ud i en frisk og fingerlet allegro og ender i en legesyg, valsende rondo. I sin tredje cellosonate gav Beethoven celloen mere plads, så instrumenterne stod endnu mere lige, og celloen er også den, der synger sonaten i gang, før klaveret væver sig ind i det tematiske materiale. Sonaten er generelt udadvendt med krydrede passager af næsten eksotisk karakter. Musikere Andreas Brantelid, cello Christian Ihle Hartland, klaver Program: Ludwig van Beethoven (1770-1827): Cellosonate nr. 1 i F-dur, op.5, nr. 1 (1796) Adagio sostenuto - Allegro Rondo. Allegro vivace Ludwig van Beethoven (1770-1827): Cellosonate nr. 3 i A-dur, op. 69 (1808) Allegro ma non tanto Scherzo. Allegro molto Adagio cantabile - Allegro vivace Foto: Ida Wang
Program
Medvirkende
Glyptotekets sommerkoncerter
Glyptotekets sommerkoncerter præsenterer endnu engang verdensklassemusikere blandt romerske guder og helte i museets stemningsfulde Festsal. Koncerterne kan opleves hver søndag i august og september kl. 12-13. Bag det stjernespækkede program står 1. koncertmester fra Danmarks ...
Se Glyptotekets sommerkoncerter- Andreas Brantelidcello
- Christian Ihle Hartlandklaver
Flere koncerter i nærheden
Danmarks største nyhedsbrev om klassisk musik
Få overblik over kommende koncerter, festivaler og udvalgte anbefalinger fra hele landet.
