Vokal
Crossover

Del

Adresse

13 Ørestads Boulevard,
2300 København

Beskrivelse

Makaber galgenhumor møder klassisk musik i Koncertsalen, når den amerikanske karakterskuespiller John Malkovich indtager rollen som den østrigske seriemorder Jack Unterweger i forestillingen The Infernal Comedy – Confessions of a Serial Killer. Du har nu en unik mulighed for at opleve den karismatiske skuespiller John Malkovich forføre os i rollen som seriemorderen Jack Unterweger, når han for første gang besøger DR Koncerthusets Koncertsalen. Forestillingen inviterer os ind i et særegent hybridformat, der med John Malkovich i hovedrollen, genreblander teatermonologer med opera og klassisk musik. Stykket baserer sig på virkelige hændelser og fortæller historien om den østrigske seriemorder Jack Unterweger. Baggrund Efter at have begået adskillige mord, blev Jack Unterweger i 1976 idømt livstid og døbt ‘Østrigs Jack the Ripper’. Men der skulle kun gå 15 korte år, før Unterweger blev løsladt fra sin livstidsdom. Unterweger brugte sin tid bag tremmer på at skrive digte, skuespil, noveller og en selvbiografi, og blev løsladt efter en kampagne fra førende intellektuelle, blandt andet Günter Grass og Elfriede Jelinek (begge sidenhen nobelpristagere i litteratur), der mente, at Jack Unterweger var beviset på, at selv de mest modbydelige mennesker kan omvendes gennem kunst. Seriemorderen fortsatte dog sine hårrejsende handlinger efter løsladelsen, og samme dag som han igen blev idømt livstid i 1994, endte han med at tage sit eget liv. Forestillingen I forestillingen The Infernal Comedy – Confessions of a Serial Killer er Jack Unterweger genopstået fra de døde. Og han har skrevet en ny bog om ‘sandheden’. Fra stykkets indledende sekvenser lures vi langsomt ind i seriemorderens forførende charme, og i Malkovich’s eminente skuespil, forekommer Unterweger at være både humoristisk, veltalende og tillidsvækkende. Der går dog ikke længe før, at smil forvandles til kvalmende foragt. Unterweger genoplever sine tidligere traumer, efterhånden som scenen sættes for hans uhyggelige fantasier. John Malkovich karismatiske skuespil akkompagneres af det klassiske ‘Orchester Wiener Akademie’, som ledsages af sopranerne, Chen Reiss og Susanne Langbein. Stykkets musik består af operaarier af Mozart, Vivaldi og Haydn og følger på musikalsk vis Unterwegers foruroligende og bizarre tilståelser. Produktion Manuskript: Michael Sturminger efter ide af Birgit Hutter og Martin Haselböck Musikalsk arrangement: Martin Haselböck Instruktør: Michael Sturminger Medvirkende Jack Unterweger: John Malkovich Sopran: Susanne Langbein Sopran: Chen Reiss Orkester: Orchester Wiener Akademie Dirigent: Martin Haselböck Forestillingen spilles på engelsk.

Del

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev og få seneste nyt fra Live Klassisk

Live Klassisk
Kontakt

+45 2241 4168
info@liveklassisk.dk

Live Klassisk ApS
CVR 41507780

Copyright © 2025 Live Klassisk • Fortroligheds- og cookie-politik