Del
Adresse
10 Ekvipagemestervej,
1438 København
Beskrivelse
Filmisk og forrygende udgave af Rossinis klassiker om den hittepåsomme barber. ”Barberen” et ideelt springbræt for begyndere i operagenren. Forestillingen er lige til at gå til, man behøver ikke læse på nogen lektie, men kan bare tage til Holmen og lade sig fornøje og henføre." Iscene Den Reumert-prisvindende instruktør Martin Lyngbo står bag den anmelderroste, stumfilms-inspirerede fortolkning af Rossinis komiske opera Barberen i Sevilla, der er et oplagt sted at begynde sin operarejse. Fortællingen om den snu barber er en forløber for Mozarts lige så komiske og finurlige plot i Figaros bryllup. I Rossinis opera har den fiffige Figaro endnu ikke mødt sin udkårne Susanna - han hjælper derimod sin elskovssyge ven Grev Almaviva med at vriste den eftertragtede Rosina ud af hendes griske værge Don Bartolos klamme hænder. Martin Lyngbos tempofyldte slapstick-iscenesættelse fremhæver den lette og lystige historie med Rossinis iørefaldende musik. Barberen i Sevilla høstede fremragende anmeldelser ved premieren i 2018. Pressen skrev blandt andet, at “idéen om at oversætte Rossinis komiske opera Barberen i Sevilla til stumfilm er tæt på genial.” Theodore Platt fra Den Kongelige Operas solistensemble og Dean Murphy kan opleves i titelrollen, og grev Almaviva synges alternerende af den store Rossinisanger Sunnyboy Dladla og anmelderroste Liam Bonthrone. Denne forrygende og hæsblæsende udgave af Barberen i Sevilla er musikalsk og visuelt underholdende for både nye operagæster og garvede operafans, der sætter pris på klassikerne i nye klæder. Medvirkende: Dirigent: Matteo Beltrami Dirigent: Nick Fletcher Sunnyboy Dladla - Grev Almaviva Liam Bonthrone - Grev Almaviva Morten Staugaard - Doktor Bartolo Tiziano Bracci - Doktor Bartolo Patricia Nolz - Rosina Valerie Eickhoff - Rosina Det Kongelige Kapel Instruktør: Martin Lyngbo Genopsætningsinstruktør: Line Kromann Scenograf og kostumedesigner: Rikke Juellund Koreograf: Kristjan Ingimarsson Lysdesigner: Ulrik Gad Dramaturg: Henrik Engelbrecht Barberen i Sevilla synges på italiensk med danske og engelske overtekster. Forventet varighed: 2 time(r) og 45 minutter inkl. en pause Anbefalet fra 8 år