Mahler og Wagner - med lys og lethed

Lyngby-Taarbæk Symfoniorkester, Solist: Philippa Cold, Dirigent: Marco Crispo
Torsdag 6. marts 2025, 19:30Roskilde Katedralskole, Roskilde

Om koncerten

Lyngby-Taarbæk Symfoniorkester inviterer til en aften med musik af to af de store senromantikere, Richard Wagner og Gustav Mahler. Program: Wagners forspil til 3. akt af Lohengrin, Mahlers Rückert-lieder og Mahlers 4. symfoni Solist: Philippa Cold Dirigent: Marco Crispo Koncerten åbner med forspillet til 3. akt af Wagners Lohengrin. Det starter med lys og lethed, udvikler sig med Wagners storladne tonesprog og falder igen til ro. Forspillet lægger op til brylluppet mellem Elsa af Brabant og Lohengrin. Herefter følger Gustav Mahlers Rückert-Lieder, sange baseret på digte af Friedrich Rückert. Hver sang beskriver en dyb og kompleks menneskelig følelse, og de i alt 5 sange fremstår kammermusikalsk, transparent og med stor variation i instrumenteringen. Sangene er komponeret omkring Mahlers eget bryllup med Alma Mahler - efter alvorlig sygdom - og reflekterer mange af de følelser, han gennemlevede i denne periode – fra ømhed og kærlighed til sorg og eftertænksomhed. Koncerten afsluttes med Mahlers 4. symfoni, som blev skrevet kort tid før Rückert-Lieder. Mahler udforsker temaer som barnlig uskyld, livets skønhed og glæden ved det enkle. Den er en af Mahler's mest tilgængelige og lysende værker og adskiller sig fra hans tidligere symfonier ved sin mere legende og optimistiske tone, ikke mindst i den afsluttende sats, hvor sopranstemmen synger om "Das himmlische Leben," og giver koncerten en poetisk og opløftende afslutning.

Program

Medvirkende

  • Lyngby-Taarbæk Symfoniorkester
  • Solist: Philippa Cold
  • Dirigent: Marco Crispo
Flere klassiske koncerter i Roskilde

Danmarks største nyhedsbrev om klassisk musik

Få overblik over kommende koncerter, festivaler og udvalgte anbefalinger fra hele landet.