Del
Adresse
2 Thomas Jensens Allé,
8000 Aarhus
Beskrivelse
Københavns Drengekor og Camerata Øresund opfører J.S. Bach Matthæuspassionen ved to koncerter i april 2025 – den første i Vor Frue Kirke og den anden i Musikhuset Aarhus. Johann Sebastian Bachs “Matthæuspassion” er et enestående og helt uomgængeligt værk i den klassiske europæiske musiktradition. Jesu lidelseshistorie i en dramatisk fortolkning, hvor bibeltekst, poesi og kompositoriske greb tilsammen løfter værket til overjordiske dimensioner i både udtryk og skønhed. Bach komponerede sin Matthæuspassion til førsteopførelse på Langfredag, den 15. april 1729 i Thomaskirken i Leipzig. Passionen kræver to kor, to orkestre og seks solister og opføres af Københavns Drengekor, Camerata Øresund og solister under ledelse af domkantor og kapelmester Carsten Seyer-Hansen. MEDVIRKENDE Københavns Drengekor I Det Kongelige Kantori Martin Vanberg I Evangelist Hannes Öberg I Jesus Helena Schuback I Sopran Sophie Haagen I Alt Conny Thimander I Tenor Florian Dengler I Bas Camerata Øresund v/Peter Spissky Carsten Seyer-Hansen I Dirigent VARIGHED Ca. 3 timer og 10 minutter inkl. pause