Rudersdal Sommerkoncerter

Ukrainske stemmer

Leila Sherzai - sopran, Natalia Gordeyeva - violin, Dmytro Morozov - orgel
Torsdag 14. august 2025, 19:30Holte Kirke, Holte

Om koncerten

Hver dag kan vi med gru følge krigen i Ukraine og bede til, at verdens ledere får løst situationen, mens befolkningen prøver at opretholde livet. Sangerinden Leila Sherzai og violinisten Natalia Gordeyeva har opbygget en ny tilværelse i Danmark og har begge beriget dansk musikliv med deres talent og initiativ. Til denne koncert har de inviteret organisten og dirigenten Dmytro Morozov hertil fra Ukraine, hvor han er chefdirigent for Kharkiv National Opera, og ved siden af har en karriere som koncertorganist med optrædener over hele verden. Sammen opfører de en lang række klassikere af bl.a. Vivaldi, Bach, Mozart og Carl Nielsen, ligesom de præsenterer nogle af Ukraines musikalske skatte. Inden koncerten fortæller Natalia Gordeyeva om den ukrainske kultur, som mange nok ikke kender så meget til, fordi republikkernes særkender blev noget udvisket i Sovjettiden. Siden hun kom til Danmark, har Natalia arbejdet for at udbrede kendskabet til den ukrainske musik og har optrådt flere gange på tv. Hun spiller to stykker af Boris Lyatoshynsky (1895-1968), en komponist der har flirtet med mange stilarter, heriblandt senromantik, impressionisme og ukrainsk folkemusik. Hør også den gribende smukke Song of Songs af Vasyl Barvinsky (1888-1963), der tilbragte 10 år i Gulag i Sibirien og fik de fleste af sine værker brændt af de sovjetiske myndigheder. Han forsøgte at rekonstruere dem, men døde før arbejdet var færdigt. Selvom der ikke bruges orgel i den ortodokse kirke, har ukrainske komponister ikke forsømt det, som Mozart kaldte instrumenternes konge. Dmytro Morozov spiller en symfonisk fuga af Ihor Asayev, som viser al orglets power og drama. Myroslav Skoryks Melody fra 1982 er blevet synonym med Ukraines kamp, men oprindeligt er den skrevet til filmen The High Pass om splittelsen mellem kommunister og nationalister i en bondefamilie. OBS: Oplæg med Natalia Gordeyeva fra 18.45 til 19.15

Program

Medvirkende

Rudersdal Sommerkoncerter
Festival

Rudersdal Sommerkoncerter

Rudersdal Sommerkoncerter fejrer 15-års jubilæum med 10 kuraterede koncerter fyldt med stjernestunder og musikalske opdagelser. Glæd dig til elskede klassikere, oversete mesterværker og helt ny musik af årets to festivalkomponister: den unge danske stjerne, Frederik Zeuthen, og den internationalt ...

Se Rudersdal Sommerkoncerter
Musikere
  • Leila Sherzai - sopranNatalia Gordeyeva - violin, Dmytro Morozov - orgel

Spillestedet: Holte Kirke

Holte Kirke

Holte Kirke har koncerter både i kirkerummet og i sognegården. Kirken råder over et nyt Steinwayflygel.

Se alle koncerter på Holte Kirke

Flere koncerter i nærheden

Flere klassiske koncerter i Hovedstaden

Danmarks største nyhedsbrev om klassisk musik

Få overblik over kommende koncerter, festivaler og udvalgte anbefalinger fra hele landet.